DAGENS LEDER: Kommunerne bør tænke langsigtet
Af Christian Brahe-Pedersen
Rundt om i de danske kommuner står talrige ældre kommunale bygninger, der langt fra lever op til de energistandarder, vi kender fra nutidens nybyggeri. Med kommunalreformen fik flere af de nye storkommuner travlt med at opføre eksempelvis nye administrationsbygninger, men flere ældre skoler, institutioner og plejehjem står stadig og vidner om en tid, hvor energieffektivt byggeri ikke ligefrem var i højsædet.
De er dermed en del af de mange bygninger i EU, som langt fra lever op til nutidens energistandarder. Bygninger udgør 40 procent af EU’s samlede energiforbrug, og anslået omkring 75 procent af bygningerne er ikke energieffektive. Derfor kunne man også have håbet, at EU’s nye bygningsdirektiv havde opsat nogle mere bindende mål for bygningers energibesparelser.
Men bindende mål eller ej bør det nye bygningsdirektiv være et godt udgangspunkt for den energiaftale, som Folketinget forhåbentlig snart får søsat, så aftalen sætte nogle klare mål for, hvordan den danske bygningsmasse bliver mere energieffektiv.
Her sidder kommunerne med en af nøglerne til, hvordan udviklingen kan skubbes i positiv retning ved flere energiforbedrende tiltag. De vil dog sikkert trække økonomikortet i forhold til det kommunale anlægsloft, og det bør regeringen være lydhør overfor. Men omvendt bør kommunerne også indse, at der kan være langsigtede besparelser at hente ved enten at energirenovere eller bygge nyt.
Besparelser som senere kan bruges på mere kommunal velfærd.
