23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Saltum, Frederikshavn og Videbæk

REGION NORDJYLLAND

SALTUM

Etablering af cykelsti

Jammerbugt Kommunalbestyrelse har frigivet penge til anlæg af den planlagte cykelsti mellem Saltum og Fårup.

Jammerbugt Kommune har fået tilsagn fra Vejdirektoratet om et tilskud på 40 procent af udgiften til etablering af cykelstien, mens kommunen selv finansierer de resterende 60 procent.

I alt regner kommunen med, at cykelstien, som anlægges over en strækning på tre km som en forlængelse af cykelstien fra Blokhus til Fårup Sommerland, vil koste 5,5 mio. kroner.

FREDERIKSHAVN

Spildevand

Frederikshavn byråd har vedtaget tillæg nr. 8 til kommunens spildevandsplan endeligt.

Tillægget vedrører første etape af udvidelsen af Frederikshavn Havn, og det giver mulighed for, at spildevandet afledes til Frederikshavn Renseanlæg, mens regnvand afledes via nye regnvandsudløb i det fremtidige havnebassin.

REGION MIDTJYLLAND

VIDEBÆK

Cykelstier

Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet et projekt for etablering af cykelsti langs Sønderupvej, og Byrådet skal på sit næste møde, som er på tirsdag, tage stilling til, om der kan indledes en ekspropriationsforretning med henblik på at erhverve de nødvendige arealer og rettigheder til etablering af stien.

Stianlægget berører ni ejendomme med syv forskellige lodsejere. Det forventes, at åstedsforretningen kan finde sted til april.

Ringkøbing-Skjern Kommune har afsat i alt 3,339 mio. kroner til cykelstien.

Administrationen har også udarbejdet et projekt for etablering af en cykelsti imellem Ringkøbing og No, og denne sag er også på byrådets dagsorden på tirsdag.

Byrådet anmodes også i denne sag om at tage stilling til, om der kan indledes en ekspropriationsforretning.

Stianlægget berører 10 ejendomme med syv forskellige lodsejere og kommunen selv.

Det forventes, at åstedsforretningen kan finde sted april 2018.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03