23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Meldepligten gælder alle

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

Det halter øjensynligt med at melde arbejdsskader til Arbejdstilsynet. I hvert fald viser en ny undersøgelse blandt 1.150 af fagforbundet 3F’s medlemmer, at hver fjerde oplever, at deres arbejdsskade ikke er meldt til Arbejdstilsynet.

Det kan selvfølgelig både skyldes sjusk i virksomhederne, eller at systemerne til anmeldelse måske ikke er enkle nok, så virksomhederne giver op.

Overordnet er det dog et problem, at virksomhederne - danske som udenlandske - ikke får anmeldt eventuelle arbejdsulykker. For det giver jo unægtelig et noget grumset billede af, hvordan arbejdsulykkesituationen er i bygge- og anlægsbranchen. I forvejen har den ikke det bedste ry.

Det er derfor også på tide, at det af fremtidige ulykkesstatistikker nu bliver muligt at se anmeldte arbejdsulykker hos udenlandske virksomheder, der opererer på de danske byggepladser.

Man kan blot spørge, hvorfor det ikke er blevet muligt noget før. Ikke mindst siden de 10 nye østeuropæiske lande blev optaget i EU i 2004 er antallet af udenlandske entreprenører på de danske byggepladser steget, og det er vigtigt at have hånd i hanke med, hvordan deres ansatte gebærder sig.

Det skal ikke ende med, at der opstår et "proletariat" af udenlandske håndværkere, som går under radaren i forhold til at få anmeldt arbejdsskader. Det hæmmer den forebyggende indsats, som er så vigtigt for at skabe en nul-fejl kultur på byggepladserne. Derfor skal de dårlige eksempler frem i lyset, og alle anmeldelser registreres.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109