23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Skatteaftale uden stor byggeeffekt

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

En forøgelse af arbejdsudbuddet på omkring 1.350 personer er resultatet af den skatte- og pensionsaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i tirsdags. Det skal blandt andet gøres mere attraktivt at tage et arbejde frem for offentlig forsørgelse ved at lette skatten i bunden og dermed tilgodese de laveste indkomster

Men med 113.000 ledige herhjemme, er det spørgsmålet, hvor meget en forøgelse af arbejdsudbuddet på 1.350 personer egentlig batter. For i en tid hvor virksomhederne skriger efter kvalificeret arbejdskraft, og selv højtlønnede håndværkere må se flere penge forsvinde ned i skattevæsenets lomme, lever skatteaftalen ganske enkelt ikke op til eventuelle intentioner om at fastholde og gøre det attraktivt at arbejde.

Det har dog udefra set heller ikke været let for regeringen at lande aftalen. Intentionerne om en bred og omfangsrig skatteaftale er bid for bid blevet skudt ned det seneste halve år som følge af manglende fodslag internt i regeringen og i forhold til ikke mindst Dansk Folkeparti.

Man må derfor også bare konstatere, at aftalen ikke løser problemerne med at tiltrække flere til bygge- og anlægsbranchen. Når branchen så samtidig må se den samlede infrastrukturpulje for 2021-2025 reduceret fra 22 til 19,5 mia. kroner for at finansiere skatteaftalen, bør bygge- og anlægsbranchen ikke ligefrem stå med hænderne i vejret over aftalen.

Dertil er den ganske enkelt for lille og løser slet ikke de fremtidige udfordringer med mangel på arbejdskraft, som branchen står overfor.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125