23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fuld gang i maskinhandlerne da ScanMek fejrede jubilæum

Masser af håndslag i løbet af to begivenhedsrige messedage hos Scantruck

Som vanligt var der der fyldt op af biler på de omkringliggende veje i kvarteret rundt om Scantruck i Skive, når de afvikler årets Scanmek. Denne gang var tiende gang, og altså derfor også jubilæum.

Og der var nok at kigge på. Lagrene og udstillingshallerne bugnede af maskiner, og interessen for at kigge var stor. Og det førte også til handler, ja faktisk en hel del. Scantruck havde formået at samle en række nyheder fra både Komatsu, Manitou og Mustang til jubilæums-udstillingen, og det gik ikke upåagtet hen. Maskin-nyheder trækker tydeligvis fag- og branchefolk til fra såvel entreprenør- og anlægsbranchen som fra landbruget.

- Jeg mindes ikke at have set og mødt så mange besøgende til en ScanMek-messe tidligere. I løbet af de to messedage blev der udleveret 7060 stegte pølser. Det er 860 flere end sidste år. Og så blev der givet håndslag på flere end 50 maskinhandler, fortæller salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck.

- Foruden det imponerende salg direkte på ScanMek, følger der helt sikkert levering af måske endnu flere maskiner i kølvandet på messen. Alle mine kolleger i salgsafdelingen fik masser af kontakter til potentielle kunder, som gerne vil have en snak om nye eller brugte maskiner efterfølgende, siger salgschefen.

Det var ikke mindst på teleskoplæsser-fronten, der var rift om maskiner. I forbindelse med ScanMek kørte Scantruck kampagne på Manitou-maskiner med 36 måneders garanti eller 3000 timer, afhængig af hvad der nås først. Det er en kampagne, som Scantruck ekstraordinært har forlænget med en uge ud over messen. Det samme gælder for muligheden for finansiering til 1,49 procent.

Intelligens og hybrid
Også Komatsu indskrev sig overbevisende i stakken af slutsedler på ScanMek. Mange besøgende var interesserede i at høre om Komatsus Intelligent Machine Control - IMC - og herunder også maskinstyringssystemerne fra Topcon, som Scantruck nu er forhandler af. Komatsu er tillige helt i front med hybrid-gravemaskiner, som nu virkelig er ved at slå igennem i entreprenørbranchen. ScanMek gav mulighed for at både se og høre om såvel 24-tons hybrid-graveren HB215LC-2 Hybrid som den større HB365LC-3 Hybrid på 37 tons.

Masser af brugte
En væsentlig del af messen og dermed også succesen kan tilskrives det meget store udvalg, Scantruck byder på også af brugte maskiner af alle typer. Firmaets brugtcenter er Skandinaviens største, og Scantruck lægger sig altid i selen for at have masser af brugte maskiner på lager.

- Nu begynder vi allerede så småt at glæde os til næste ScanMek i uge 3 i 2019. Det er ikke med forhåbninger om at overgå dette års ScanMek. Det vil næsten være for utroligt. Men det har vi nu godt nok sagt tidligere og har måttet revidere opfattelse. I juni er vi naturligvis med på entreprenørmessen E&H 2018 i Herning, og hen over sommeren deltager vi traditionen tro i en stribe af de største dyrskuer rundt om i landet. I begyndelsen af oktober er vi tilbage i vores eget regi med ScanMek Øst i Scantrucks østdanske afdeling i Ringsted, inden vi runder af med Agromek i slutningen af november, siger salgschef Claus Bjerregaard.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.135|instance-web02