23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aarsleff-aktier skal tiltrække og fastholde profiler

Per Aarsleff Holding A/S indfører et aktieprogram for chefer og medarbejdere, der også omfatter en række datterselskaber

Per Aarsleff Holding A/S fra Aarhus, der er landets største bygge- og anlægsentreprenør, giver nu koncernens ansatte mulighed for at tjene flere penge på selskabets succes.

På den ordinære generalforsamling den 31. januar blev det således vedtaget at indføre et aktieprogram for direktører og medarbejdere.

"Aktieprogrammet indføres med henblik på at tiltrække, fastholde og motivere direktion og medarbejdere", står der i en børsmeddelelse.

Muligheden gælder for både funktionærer og timelønnede medarbejdere.

Gælder danske selskaber
Som adm. direktør glæder Ebbe Malte Iversen sig over tiltaget.

- Vi er glade for, at koncernen nu giver medarbejderne mulighed for at blive medejere. Og jeg er overbevist om, at det kan være med til at støtte de ansattes engagement, siger han.

Muligheden for at købe aktier gælder for ansatte i Per Aarsleff Holdings danske selskaber, der står for lidt mere end 70 procent af omsætningen i koncernen. Danske selskaber tæller blandt andet Per Aarsleff A/S, teknikentreprenøren Wicotec Kirkebjerg A/S, baneselskabet Aarsleff Rail A/S og den fynske bygge- og anlægsvirksomhed Hansson & Knudsen A/S. Koncernen har over 6000 ansatte.

Påvirker ikke 2017/18
I børsmeddelelsen fremgår det desuden, at aktieprogrammet har til hensigt at "øge andelen af aktionærer blandt direktion og medarbejdere med henblik på at understøtte en langsigtet værdiskabelse for selskabet".

Koncernen oplyser ikke, hvor meget den forventer, at selskabets værdi vil stige med aktieprogrammet.

Dog påvirker indførelsen af aktieprogrammet ikke Aarsleffs forventninger til resultatet for regnskabsåret 2017/18, der lyder på et driftsresultat på 450 mio. kroner mod 380 mio. kroner i 2016/17.

Omsætningen på 11,2 mia. kroner ventes at vokse med fem procent.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03