Nyt AB-system skal sikre bedre planlægning

Byggeriets nye aftalesystem - AB-systemet og ABR - skal sikre langt bedre planlægning mellem projektets parter.

Udkastet til systemet blev sendt i høring i sidste uge og lægger blandt andet op til flere oplysningspligter og fælles planlægningsforløb mellem parterne, ligesom der opstilles klarere spilleregler for, hvordan processer vedrørende økonomi, kvalitet og tid skal håndteres.

Samtidig lægger AB-systemet op til nye regler om håndtering af for eksempel ekstraregninger, mangler og konflikter.

Styr på ekstraregninger
Ifølge Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang, har repræsenteret foreningen i AB-forhandlingern, vil bygherrerne med systemet få langt bedre muligheder på en række mærkesager.

- Med det nye system får vi omsider nogle mere tidssvarende aftaledokumenter. Særligt vil jeg fremhæve, at bygherrerne kan få bedre styr på ekstraregninger, mangler og konflikter med det nye system. Det vil give bygherrerne nye muligheder for at sikre godt byggeri til tiden og prisen, siger han.

Henrik L. Bang fremhæver, at mange bygherrer har haft udfordringer med projektmangler, som er ting der ikke har været med i rådgiverens projektmateriale. Det fører ofte til ekstraregninger senere i processen, fordi entreprenøren vil have ekstra betaling for det ekstra arbejde.

Men med de ændringer som udkastet lægger op til forpligtes rådgiveren og entreprenøren til en projektgennemgang tidligt i processen, hvormed eventuelle problemer i projektmaterialet kan synliggøres, inden udførelsen sættes i gang.

Desuden får bygherren bedre mulighed for at stille rådgiveren til regnskab for eventuelle mangler. Det bliver i form af en konventionalbod, hvor rådgiveren skal betale en procentsats af den ekstraregning, som bygherren modtager fra entreprenøren.

Kæp i hjulet
Kim Haggren, underdirektør i DI kalder udkastet "et kompromis", men håber, at det vil mindske antallet af tvister.

- Grundlæggende havde vi før et system, der gav mange problemer og praktiske og retlige udfordringer. Formålet med det nye system har derfor været, at lave et system, hvor der kan opstå færre tvister, siger han.

I oktober sidste år meldte bygningsminister Ole Birk Olesen ud, at regeringen som led i ambitionen om at forenkle regler, gerne vil ophæve Lov om Offentlig Byggevirksomhed, der udgør rammen for AB-systemet og dermed forpligtelsen til at bruge det. I stedet vil han nedfælde byggeriets aftalesystem i en vejledning og dermed gøre det frivilligt.

Kim Haggren mener det er afgørende, at det nye system vil blive brugt - også af de offentlige bygherrer.

- Systemet er det vil kunne blive enige om - også de offentlige bygherrer og skal systemet bestå sin prøve, så skal alle parter bruge det. Derfor er der vigtigt, at man ikke fra politisk side stikker en kæp i hjulet, siger han.

En trappe til løsninger
Et andet element i aftalesystemet skal sikre en smidigere konfliktløsning.

Uløste konflikter står ofte i vejen for samarbejde mellem parterne og hindrer velfungerende processer i byggesagerne. Det tages der i udkastet hånd om med såkaldt løsningstrappe, der fremover vil være standard.

Løsningstrappen betyder, at en konflikt først skal forsøges løst mellem parterne med involvering af virksomhedernes ledelse.

Hvis ikke dette lykkes, kan konflikten sendes videre til mediation og mægling, og som noget helt nyt til en særlig opmandsfunktion kaldet "hurtig afgørelse".

Formålet er at få afgjort uenigheder hurtigt og løbende, så langt færre sager ender med en dyr og langtrukken voldgiftssag.