Danmark puster nordiske naboer i nakken

De seneste års opgang i verdensøkonomien har sparket godt gang i den nordiske bygge- og anlægsbranche.

Men hvor Norge og Sverige længe har løbet forrest, er Danmark nu også kommet med i førerfeltet.

Det viser en helt ny og fælles nordisk konjunkturanalyse fra Dansk Byggeris søsterorganisation i Sverige - Sveriges Byggindustrier.

Det er især boligbyggeriet der gør, at Danmark puster vores nordiske naboer i nakken.

- Boligbyggeriet er oppe på det højeste niveau siden finanskrisen - men i historisk sammenhæng byggede man flere boliger i 1960’erne og 1970’erne, hvor vi for alvor byggede parcelhuse og store boligblokke i forstæderne, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

Harmonisk opsving
Samlet set gik boliginvesteringerne i Norden frem med 12 procent i 2017, mens de kun ventes at gå frem med 4 procent i år.

Her er det især Danmark og Island, der vil trække udviklingen med en forventet fremgang på henholdsvis 9 og 18 procent. I den anden ende af skalaen er Norge, der ventes at få en beskeden fremgang på 1 procent, Sverige med 5 procent og Finland med 2 procent.

- Danmark har bevæget sig op i den gode ende af feltet, hvor vi har et langsomt, men harmonisk opsving både i samfundet, men også i byggeriet. Her er det svenske og norske boligmarked kogt lidt over og derfor får de en faldende vækst, siger Bo Sandberg og understreger, at det ikke nødvendigvis er dårligt for Danmark, når aktiviteten falder i vores nabolande.

- På nogle måder er den afdæmpede vækst i Norge og Sverige god for det danske marked, da vi måske kan nyde godt af den lavere tilstrømning af polsk arbejdskraft til blandt andet Norge, siger han.

Folk forlod branchen
Generelt ventes antallet af beskæftigede i den nordiske byggebranche at stige - fra 903.300 personer i 2016 og til 947.200 personer i 2018.

- Det er ikke kun på boligbyggeriet vi længe haltede bagefter i Danmark. Det har vi også gjort på manglen på arbejdskraft. Hvor omkring 30 procent af de danske byggevirksomheder melder om mangel på arbejdskraft, ligger tallet på 70-80 procent i Sverige. Også på det punkt, er vi et par år efter, fordi vi blev hårdere ramt af finanskrisen, forklarer cheføkonomen og fortsætter:

- Man kan se, at de folk, der under krisen forlod byggebranchen er ved at vende tilbage. Det betyder samtidig, at der ikke længere er så mange at tage af. Lige nu handles der eksempelvis specialiserede ingeniører til ret store transfersummer og det er helt klart "sælgers marked". Så langt øjet rækker, vil det fortsat være den selvvalgte danske, politisk bestemte begrænsning af efterspørgslen af udenlandsk arbejdskraft, der udgør den reelle binding - ikke, hvorvidt der er et brugbart udbud af udenlandsk arbejdskraft at tage af, siger Bo Sandberg.

Svag eksportvækst
Konsulent i DI Byg Jakob Orbesen kan godt genkende det billede, som konjunkturanalysen tegner.

- Materialeproducenterne tabte markedsandele i Norge i løbet af 2017. Og der har generelt været eksporttab på de nordiske markeder i 2017 i den forstand, at eksportfremgangen ikke er steget i samme omfang som byggeriet er vokset i disse lande. En mulig forklaring er, at der lige nu er meget høj aktivitet på det danske marked, hvilket betyder, at virksomhederne i højere grad lægger kræfterne der, siger han.

Konjunkturanalysen viser desuden, at erhvervsbyggeriet i Norden er vokset med 6 procent over de seneste fem år. Den positive udvikling er især sket i 2015 og 2016, hvor investeringerne steg med 5-6 procent og dermed afspejler den generelle positive konjunkturudvikling.

- I forhold til resten af Norden ligger vi pænt i Danmark på grund af superhospitalerne og skolerenoveringer. Det er ikke de private investeringer i erhvervsbyggeri, der trækker det op, siger Bo Sandberg.