23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk Byggeri: Sverige og Norge er ledestjerner på anlægsområdet

Danmark kunne lære noget af vores naboers langsigtede planlægning af anlægsinvesteringer. Herhjemme er det mere fra finanslov til finanslov, mener organisationen

Hvis de nordiske anlægsinvesteringer var en vej, ville det være en nyasfalteret motorvej, hvor man kan køre med rekordfart.

De seneste fem år er de samlede investeringer i anlægsområdet gået frem med 30 procent, viser en Konjunkturanalyse fra Dansk Byggeris søsterorganisation i Sverige - Sveriges Byggindustrier.

Alene i 2016 blev anlægsinvesteringerne i Norden øget med 9 procent.

- Infrastruktur er højt prioriteret i Norge og Sverige. Selvfølgelig er det geografisk også nogle større lande, der skal forsynes med veje og skinner, men man prioriterer også at afsætte penge til området, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.

Fra finanslov til finanslov
Det er især Norge og Sverige, der har trukket udviklingen, mens det er gået mere trægt i Danmark, Finland og Island, der har været hårdt ramt af finanskrisen.

Ifølge analysen er en anden forklaring, at Sverige og Norge politisk er bedre til at foretage langsigtet planlægning af infrastrukturen, hvor man typisk laver planer for 12 år, der dermed strækker sig over flere mandatperioder.

- I Danmark er det på godt og ondt tit en årlig kamp fra finanslov til finanslov. Med Togfonden forsøgte man sig med en langsigtet investeringsplan, men ofte er planlægningshorisonten ikke så lang, siger Bo Sandberg.

Den svenske ledestjerne
Det er især metrobyggeriet i København, der holder hånden under de danske anlægsinvesteringer, viser analysen.

- Man skal ikke male fanden på væggen, for generelt går det godt og vi har nogle store investeringer på anlægsområdet, men de senere år, er der afsluttet flere projekter, end der er påbegyndt. Derfor ligger vi også lidt lavt på anlægsområdet. Her er Norge og Sverige en ledestjerne med deres stabile rammer og langsigtede planlægning, mener Bo Sandberg.

Sverige præsenterede i 2017 en ny national infrastrukturplan til 622 mia. svenske kroner - over 470 mia. danske kroner. Planen falder tidsmæssigt sammen med den norske infrastrukturplan, der også gælder for perioden 2018-2029, men som i kroner og ører er endnu større den svenske plan noget mindre og løber alene op i astronomiske 933 mia. norske kroner - svarende til over 750 mia. danske kroner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03