23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

To virksomheder er blevet til en

To modne herrer - nogle vil sige ældre - har slået sig sammen om at udstille på kloakmessen

Under navnet Munch & Pedersen gemmer sig faktisk to virksomheder, men de to herrer, Frank Pedersen og Arne Madsen fra sit firma AFM Teknik i Køge, har i anledning af kloakmessen slået sig sammen om en lille stand og pakket den godt til med store pumper og sænkekasser:

- Vi har begge to været med i branchen i rigtig mange år, og da vi er henholdsvis 70 og 77 år, så fandt vi ud af, at vi lige så godt kunne slå os sammen om dette, her, siger de samstemmende.

- Jeg har nogle meget fine hollandske hybridpumper med, som der sælges ret godt af. De har jo den store fordel, at de kan leve op til de nye støjkrav, som jo er næsten stilhed, og ved at bruge den indbyggede elmotor, lader det sig fint gøre. Men maskinen er fleksibel, for der hvor der skal bruges yderligere kraft, og man godt må køre med motor, så er den så dæmpet, at den næsten ikke høres. Det er der mange der har fået øje på, siger Arne Madsen til Licitationen Byggeriets Dagblad.

- Vi er begge eksperter i grundvandssænkning, så vi ved godt lidt om, hvad folk har brug for, og hvad der skal til, siger Frank Pedersen.

Han har selv nogle nyudviklede gravekasser med, i aluminium, som har samme styrke, men som er lettere at håndtere.

Faktisk kan to mand løfte en sektion manuelt, og det sparer jo tid og penge.

- Fordelen er her, at spindlen er den samme, som hvis det var stålkasser, og den er nem at montere. Systemet har også stolper, så man kan lave en skakt med de samme alu-moduler, og det er rigtig smart, siger Frank Pedersen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03