23948sdkhjf

Kloakmessen melder alt udsolgt

137 udstillere er ensbetydende med ny rekord, når messen åbner i Fredericia i dag

Alt tyder på at Kloakmessen 2018, er åbner i Messe C i Fredericia i dag bliver en ny rekordmesse.

Fagmessen er udsolgt, og det betyder det hidtil største messeareal - og hidtil højeste antal udstillere.

- Kloakmessen får 137 udstillere. Det er tre flere, end da vi satte rekord ved den seneste messe for to år siden. Nu håber jeg bare, at der også bliver besøgsrekord, så vi slår de 2855 gæster, der var til Kloakmessen i 2016, siger brancheforeningen Danske Kloakmestres formand, Tom Ewers i en pressemeddelelse.

Formanden satser på, at de mange udstillende firmaer møder med så meget interessant grej, at det vil vælte ind med fagfolk til messen. Travl branche

- På Kloakmessen præsenteres simpelthen alt til kloakbranchen hørende. Derfor er messen et eldorado for alle, der på den ene eller anden måde arbejder med kloak. Der præsenteres masser af nyheder i en række vist forskellige kategorier. Og så er messen ikke mindst et fantastisk mødested med mulighed for masser af fagsnak, siger Tom Ewers.

Kloakmestrene har generelt travlt i øjeblikket, og det meget kloakarbejde med separering af spildevand og regnvand rundt om er helt sikkert en del af forklaringen på den høje grundvandsstand. Gamle, utætte kloaksystemer er skiftet ud med nye tætte, og spildevand og regnvand sendes nu planmæssigt i hver sine ledninger. Men intet er åbenbart så godt, at det ikke også er skidt for noget. Da systemerne var utætte og tog imod al vandet, fungerede ledningerne også i høj grad som dræn.

Grundvand sive roligt ned
- Det gør de ikke længere. Samtidig er nedbøren blevet mere og mere koncentreret, og dermed er alle jordlag blevet mættet med vand. Der er simpelthen ikke plads til mere. En speciel udfordring er de grundvandslommer, der ligger over det egentlige grundvandsspejl. Herfra presses vandet op, og det medfører, at vi er ved at drukne i regnvand, når vi laver kloakarbejde, siger Tom Ewers.

Ikke mindst ved kloakering i det åbne land kan den høje grundvandsstand give problemer.

Her skal nedsivningsanlæg lade regnvandet sive roligt ned i undergrunden. Men når anlæggene i realiteten er oversvømmede af grundvand, sker der ingen afsivning. Hvor der anvendes faskiner til at akkumulere og lede regnvandet bort, fyldes faskinerne af grundvand og bliver virkningsløse.

- Vi mangler svar på, hvad der sker i undergrunden i takt med klimaforandringerne og det stadigt stigende grundvand. Jeg håber, at folk med gode ideer lægger vejen omkring Danske Kloakmestres stand på Kloakmessen for en snak. Det optimale vil naturligvis være, hvis vi på sigt kan udnytte de store vandmængder i jorden som en ressource, siger, Tom Ewers.
brahe

Læs mere om messen: Formand hopper i havet hvis målet ikke nås

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.267