23948sdkhjf

Vejdirektoratet har brugt mere salt

Den våde vinter har krævet mere saltning mod glatte veje. Faktisk har Vejdirektoratet i midten af januar brugt godt seks procent mere salt end i en gennemsnitlig vinter

Trods en mild vinter og fravær af sne langt hen ad vejen, har Vejdirektoratets saltbiler langt fra holdt stille i garagen denne vinter.

Tværtimod har den våde vinter betydet et højere forbrug af salt til vejene.

I en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet fremgår det, at Vejdirektoratets saltbiler frem til midten af januar samlet har brugt 26.555 tons salt. Det er godt seks procent mere på dette tidspunkt end i en gennemsnitlig vinter.

- Det skyldes, at det kolde og fugtige vejr kræver en stor indsats mod rim og is på kørebanen. Mange trafikanter tror måske, at vores vintertjeneste nærmest kan holde fri, så længe dagstemperaturen holder sig på den rette side af frysepunktet, men det er langt fra tilfældet. Vi er nødt til at være aktive med saltbilerne for at holde vejene sikre og farbare til glæde for bilisterne, forklarer Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet. 

Fakta om vintertjenesten

Samlet set har Vejdirektoratets saltbiler ved midten af januar brugt 26.555 tons salt. Det er godt seks procent mere end på dette tidspunkt i en gennemsnitlig vinter.

Saltbilerne er indtil videre blevet aktiveret i det, der svarer til 47 landsdækkende udkald, hvilket også er en smule over normalen.

Eftersom et landsdækkende udkald sender omkring 130 saltbiler på gaderne betyder det, at Vejdirektoratet havde 3.400 enkeltture med saltspredere ude at køre i december måned.

Man kan følge med i vejenes tilstand om vinteren på Vejdirektoratets trafikkort eller vinterapp.

Usynligt arbejde
Selve opgaven med at bekæmpe vinteren på de danske veje ligger hos Vejdirektoratets vintertjeneste i Aalborg.

Her sidder medarbejdere og overvåger statsvejnettet og temperaturudviklingen i døgndrift.

Og når der med stor sandsynlighed er udsigt til rim eller frysende våde vejbaner, bliver de vognmænd, der salter vejene for Vejdirektoratet, sendt på gaden med deres saltspredere.

Udkaldene til saltsprederne sker som oftest om natten eller i de tidlige morgentimer, så vejene kan være sikre og farbare for morgentrafikanterne. Men der bliver også saltet i løbet af dagen, hvis vejrliget kræver det.

- Vores mål er at forstyrre trafikken mindst muligt, Derfor prøver vi at få saltet vejene, inden morgenpendlerne for alvor dukker op, så de store saltbiler ikke fylder på vejene. Og derfor er vores arbejde usynligt for de fleste af trafikanterne, siger Charlotte Vithen.
jsk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157