23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Opsvinget kræver flere hænder

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Konjunkturtallene på det danske arbejdsmarked noget nær spurter derudaf i disse måneder. For flere og flere kommer i arbejde. Alene den private sektor fik 5.300 flere i job i november måned ifølge de nye tal fra Danmarks Statistik, og dermed fortsætter billedet af det opsving, som, mange mener, er i gang.

Der kan vel ikke herske meget tvivl om, at med de mange nye job har virksomhederne heldigvis fået mere gang i sejlene og tykkere ordrebøger. I bygge- og anlægsbranchen er det eksempelvis byggeentreprenørerne, der kan lune sig ved, at nybyggeriet for alvor er kommet i gang igen, ligesom flere boliger står foran renoveringer.

Flere opgaver kræver imidlertid også flere hænder, og det er her, man for alvor kan frygte, at dansk erhvervsliv kommer til at sejre sig selv ihjel. For det nytter jo ikke noget, at virksomhederne har masser af opgaver, hvis mandskabet ikke er der.

Regeringen har iværksæt reformer som kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der skal flytte flere fra offentlig forsørgelse til lønnede job. Men godt 726.000 personer i Danmark modtager fortsat offentlig forsørgelse, og det tal skal ned, hvis danske virksomheder skal følge med opsvinget.

Det må aldrig blive en økonomisk fordel at være på offentlig forsørgelse. Derfor skal flere motiveres til at tage et job. Men virksomhederne skal så også stå klar til at gøre en indsats for at få eksempelvis socialt udsatte integreret på arbejdsmarkedet. Det kan give tilfredse medarbejdere, men også ressourcer til at håndtere ordrebogen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172