23948sdkhjf

Socialt hotel får bedre rammer

Skovsgård Hotel ved Brovst skal renoveres og udvides med flere værelser, flere muligheder for arrangementer og bedre arbejdsforhold for de ansatte på særlige vilkår

Skovsgård Hotel ligger på Hovedgaden i Skovsgård ved Brovst.

Det nordjyske hotel stod i årene 1990 til 1992 tomt og ubrugt hen. Men i 1992 åbnede det som en socialøkonomisk virksomhed, da en gruppe lokale ildsjæle fik ideen til at reorganisere hotellet som et andelsselskab, der havde til formål at sikre, at der fortsat drives hotel i Skovsgård og med arbejdspladser for mennesker med fysiske og psykiske handicap.

Samtidig havde de en plan om at bruge hotellet som ramme for kulturtiltag og lokale forsamlingshusaktiviteter.

Siden åbningen har hotellet vist sit værd med lokal og regional opbakning samt et dedikeret arbejdet for inklusion af sårbare grupper.

Centralt lokalt mødested
Hotellet består i dag af et produktionskøkken, en restaurant med plads til cirka 50 spisende gæster, en større sal med scene med plads til 100 spisende gæster, et mødelokale til 30 personer, en mindre "slyngelstue", hotelhave samt fire værelser med bad og toilet på gangen.

Men nu skal hotellet renoveres og udvides med flere værelser og have bedre mulighed for flere kulturarrangementer og sociale aktiviteter.

- Skovsgård Hotel er allerede et centralt lokalt mødested og regionalt tilløbsstykke - ud over at være en forretning, der giver mennesker med sårbarhed en meningsfuld hverdag, fordi de er en del af et arbejdende fællesskab. Vi glæder os til at bidrage til at udvikle de bygningsmæssige rammer og dermed bidrage til at realisere det potentiale, som foranalyserne har vist, at stedet har i forhold til forretningsudvikling og social inklusion, siger projektchef i Realdania Mette Margrethe Elf i en pressemeddelelse.

Bygningsmæssig udvikling
Realdania har været med til at støtte en foranalyse af Skovsgård Hotel, hvor der både har været fokus på forretningsmulighederne samt krav og behov, hvad angår en fysisk udvikling af stedet.

Sammen med Den A.P. Møllerske Støttefond og TrygFonden går man nu videre med at realisere renoveringen.

Foranalysen viste blandt andet, at der er et potentiale i forhold til at udvide antallet af arbejdspladser for udsatte borgere. Det forudsætter imidlertid en bygningsmæssig udvikling af hotellet primært for at øge værelseskapaciteten og produktionsfaciliteterne.

På den måde kan man også understøtte de turismemæssige muligheder og i højere grad gøre Skovsgård Hotel brugbart for kommunale aktiviteter og lokale og regionale arrangementer.

- Rigtig mange mennesker såvel lokalt som "udefra" har fulgt og følger stadig vores anstrengelser og bakker os op, så med svarene fra fondene i hånden kan vi nu svare, at vi er nået et godt stykke videre i den spændende udvikling af vores hotel, udtaler formand for hotellets bestyrelse, Ida Leding Larsen, i pressemeddelelsen.

I dag beskæftiger hotellet 24 medarbejdere, hvoraf 20 er ansat på særlige vilkår.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14