Entreprenør Hansen & Larsen A/S fra Skjern kan se tilbage på et 2016/17, der byder på fremgang fra top til bund, når man flytter blikket ned gennem regnskabet.
Bruttofortjenesten er således vokset med mere end 10 procent fra 8,9 mio. kroner til 9,1 mio. kroner, driftsresultat er steget, og overskuddet er øget med godt 17 procent til 7,1 mio. kroner før skat.
- Det er et tilfredsstillende regnskab, som lever op til vores forventninger. Vi kan konstatere, at der har været et rimeligt antal opgaver, og vi har været gode til at udføre dem, siger direktør og medejer Karsten Skovbjerg Larsen.
God aktivitet fortsætter
Den vestjyske entreprenør, som beskæftiger omkring 90 medarbejdere i øjeblikket, kan blandt andet skrive en hovedentreprise på et whisky-destilleri på opgaveporteføljen, der omfatter flere forskellige områder.
Vestjysk entreprenør går frem
Entreprenør Hansen & Larsen A/S løftede overskuddet med over 10 procent i 2016/17