Erhvervsskoler: Skær ned et andet sted

Landets erhvervsskoler har i disse år sine udfordringer med både at tiltrække og fastholde unge, der vil gå håndværksvejen. Til skade for både fremtidens byggeri og nødvendige renoveringer.

Det mener Lars Kunov, som er direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, og han understreger, at problemerne ikke er blevet mindre efter det meget omtalte regeringskrav om to procents besparelser pr. år

- Det er et problem, og selv om vi på erhvervsuddannelserne er blevet kompenseret noget, betyder det alligevel samlet set, at vi i 2018 står med 100 mio. kroner mindre at drive erhvervsuddannelser for end i 2017.

Og det er et stort paradoks, mener Lars Kunov, fordi Danmark og byggeriet mangler elever til erhvervsskolerne, og ikke mindst redskaber, teknologi og faciliteter til at fastholde dem, der vælger håndværksvejen.

- Og begge dele kræver, at man investerer, påpeger Lars Kunov.

Der er fonde, som for eksempel Grundejernes Investeringsfond, der giver økonomisk støtte til uddannelserne og de unge. Men er det en dråbe i havet?

- Vi er glade for støtten. Fondsstøtte er dråber sammen med andre gode dråber. Der er også de regionale vækstfonde, og de er med til at kompensere. Men de skulle nødigt være en lappeløsning til en statslig omprioritering; derimod skulle de gerne bygge ovenpå en statslig investering, siger Lars Kunov til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han understreger, at det på uddannelserne kan være svært at følge med, når man konstant skal skære.

- Nogle vil argumentere med, at "de unge kan lære en masse ude i virksomhederne", men hvis de unge møder erhvervsskoler, hvor det ikke rykker, og hvor de ikke får mulighed for at lege med den nye spændende teknologi og det fremtidssikrede, ja, så kommer de aldrig så langt som til virksomhederne, siger han.

Glade for teknologi
Lars Kunov påpeger, at mange af de unge, der ønsker en håndværksuddannelse, er teknologibegejstrede.

- Og den begejstring skal vi kunne understøtte ved at de får lov at rode med den nyeste teknologi. Vi skal have flere af de teknologibegejstrede. Og vi skal være med til at drive udviklingen i samfundet. 

Hvordan gør man det? 
- Man bør starte i folkeskolen og give ressourcer til mere samarbejde, så eleverne får mulighed for at lære for eksempel fysik og matematik med de værktøjer, erhvervsskolerne har. Dermed sker der et samarbejde, uden at man pålægger folkeskolelærerne flere opgaver, men hvor man giver dem nye muligheder for at bruge deres fag. Og motivere eleverne til måske en erhvervsuddannelse. Men vi kan mærke, at sparetiderne betyder, at der netop ikke er råd til samarbejdet med folkeskoler, med virksomheder og til at udforske teknologien. Og det frustrerer underviserne på erhvervsskolerne, fordi det er folk, der kan lide udvikling, siger han.

Lars Kunov mener, at regeringen bør lave en flerårig investeringsplan, hvor man geninvesterer de penge, man har taget ud af uddannelserne.

- Præcis som i private virksomheder, hvor man måske rationaliserer i den ene ende og investerer i den anden. På den måde behøver man heller ikke sætte skatten op, siger han.

Lunt i svinget
Også hos en af landets helt store undervisningsinstitutioner, VIA University College, der med otte campus’er i Midtjylland og 45 forskellige uddannelser, har fingeren på pulsen, siger underviser på konstruktøruddannelsen og tidligere uddannelsesleder Jan Uwe Wolff:

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at mangle håndværkere de kommende år. Og selv om bygningskonstruktørerne ligger mere lunt i svinget, med solide kundskaber indenfor det digitale byggeri, som Bygnings Informations Modeller, og lav arbejdsløshed, betyder renoveringsefterslæbet - og det generelle byggeboom i disse år - at der nok også her uddannes for få, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Jan Uwe Wolff tilføjer, at især bygningskonstruktører, som der også er rift om i større arkitekt- og ingeniørvirksomheder, kan være fremragende byggeledere, fordi de kender til både materialer, konstruktion og byggeproces.

- Derfor handler det om at kunne tiltrække også de konstruktørstuderende, der har en erhvervsuddannelse bag sig. Men det kræver, at man gør erhvervsuddannelserne attraktive og ikke sparer så meget, at de unge holder sig væk, siger Jan Uwe Wolff.