23948sdkhjf

S vil sikre flere puljepenge til bredbånd på landet

Fremtidige bredbåndspuljer skal ikke gå til bykommunerne, men i stedet til områder, der er tyndt befolket, mener partiet

Fordelingen af bredbåndspuljen i 2017 er helt skæv.

Puljen burde være gået til de tyndtbefolkede landkommuner, men reelt har langt flere borgere i bykommunerne fået gaven af pengene.

Det mener Socialdemokratiets it-ordfører Karin Gaardsted.

- Der er områder, der er blevet overset. Puljen skulle bruges til tyndt befolkede områder. Jeg har derfor sagt til ministeren, at man bør stramme formuleringen, så puljerne fremover går til der, hvor de er tiltænkt, siger hun.

Politisk drøftelse
I alt har 31 bykommuner, 30 landkommuner, ni mellemkommuner og syv yderkommuner søgt bredbåndspuljen.

Samlet blev der givet tilsagn om fuldt tilskud til 42 projekter, som omfatter 3.882 adresser.

Ifølge tal fra Energistyrelsen kommer pengene 1.820 adresser til gode i bykommuner, 984 i landkommuner, 811 i mellemkommuner og 267 i yderkommuner. Det er derfor nødvendigt med en politisk drøftelse, mener Karin Gaardsted.

- Jeg har nu bedt ministeren om, at samles med os ordførere, så vi sikrer, at når der kommer pulje nummer tre og fire, så lever de op til, at pengene skal gå til tyndt befolkede områder.

- Er man 100-150 husstande, der ikke ligger så langt fra hinanden, så er der en business case, hvor de private teleselskaber og energiselskaber kan investere i bedre bredbånd i stedet for, at der skal skattekroner ind over, siger hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093