Når det kommer til skolebænken, så har håndværksfagene fået trangere kår. Det er i hvert fald holdningen hos murerlærling Patrick Svarrer, der er i lære som murer i Spjald hos firmaet BG Murer.
- Det er min erfaring, at det nogle gange kan være svært at få lærerne til at interessere sig for, at det faktisk kunne være en rigtig god løsning at komme i lære i stedet for absolut at gå i gymnasiet eller på handelsskolen. For mange unge er det altså bare sådan, at et håndværksfag er noget man trives rigtig godt med og kan være stolt af. Selv har jeg prøvet et par foeskellige ting inden jeg kom i lære, men det var da her som murerlærling, at jeg blev glad og tilfreds, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad.
- Det er som om, at lærerne hellere vil have dig til at fokusere på det boglige, og det er altså ikke den rigtige løsning for alle. De bør være klædt bedre på til at rådgive os, der gerne vil ud i en virksomhed, siger han.
Vi kan se potentialet
Han bakkes op af faglærer inden for tagdækning på Learnmark i Horsens, Ib Kloster:
- Det er synd for de unge, der ikke trives i gymnasiet, hvor de kun går fordi deres forældre har gået der, og fordi deres lærere i skolen ikke kan se vejen frem for dem. De ender nogle gange med en halvgod - eller dårlig studentereksemen og ender i et job, som de ikke trives med. Når lærerne nogle gange kommer her, er det med nogle andre briller på, end dem vi har på. Vi kan se potentialet meget hurtigt, og frem for alt kan vi lære dem en masse, som de har med sig hele livet. Der oplever vi en skepsis hos mange lærere, siger han til Licitationen.
Præsenteret for problemstillingen erkender Jesper Juul Sørensen, formand for Skills at der er et problem:
- Sådan som loven i dag er indrettet, er det ikke de 75-80 procent af eleverne, der kan selv, vi skal tage os af. Det er de resterende 25 procent, som skal have hjælp og vejledning til at finde frem til en god uddannelse. Og det kræver nogle kompetencer, erkender han.
Lærerne skal vide mere
Lærerne er ikke gearede til at hjælpe de unge i gang med en håndværksuddannelse, mener lærling. Han bakkes op af faglærer