23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Skørping, Skive, Hald, Skjern Slagelse, Solrød, Karlstrup, på Fanø og på Frederiksberg

REGION NORDJYLLAND

SKØRPING

Boligbebyggelse
Rebild Byråd har godkendte forslag til lokalplan nr. 309 - boligbebyggelse ved Hanehøjvej, som herefter er fremlagt i offentlig høring sammen med et tilhørende forslag til kommuneplantillæg.

Det nye plangrundlag giver mulighed for boligudbygning ved Hanehøjvej i Skørping i form af dels åben-lav helårsbebyggelse dels etageboliger. Lokalplanen giver mulighed for udstykning af 16 parcelhusgrunde samt 30-37 etageboliger med tilhørende grønne fællesarealer.

REGION MIDTJYLLAND

SKIVE

Udbygning
Ejeren af ejendommen, Slotsgade 3-7, Skive, har søgt Skive Kommune om tilladelse til at etablere yderligere en etage på den del af bebyggelsen, der ligger ud mod Slotsgade. Arkitektfirmaet Meissner + Sigh er arkitekt på projektet

Teknik- og Miljøudvalget besluttede i november sidste år, at der skulle udarbejdes et tillæg til Kommuneplanen med henblik på at imødekomme det ansøgte.

Det er nu sket, og udvalget anbefaler, at forslaget godkendes og fremlægges i offentlig høring

HALD

Opførelse af borgerhus
Hald Borgerforening har søgt Skive Kommune om en mio. kroner i tilskud til et nyt borgerhus.

Det eksisterende forsamlingshus i byen er blevet renoveret og ombygget over flere omgang i årenes løb, men huset lever ikke op til nutidens krav til funktionalitet, teknik og energiforbrug. Borgerforeningen ønsker et nyt borgerhus, hvor krav til behov, brug og indretning tænkes sammen med en tilpasning til landsbymiljøet, arkitektur, de ydre omgivelser og naturen.

Projektet er budgettet til 7,4 mio. kroner.

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for byrådet, at ansøgningen imødekommes.

SKIVE

Opførelse af dagligvarebutik
Teknik- og Miljøudvalget i Skive Kommune anbefaler overfor byrådet, at forslag til Lokalplan nr. 283 - Butiksområde ved Viborgvej samt kommuneplantillæg nr. 8 vedtages med henblik på offentlig fremlæggelse i otte uger.

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en konkret anmodning fra grundejer, der ønsker at opføre en 1.200 kvm stor dagligvarebutik ved Viborgvej/Øster Fælled Vej, øst for Skive bymidte.

SKJERN

Seks ældreboliger
Lejerbo har fremsendt skema A for opførelse af seks ældreboliger i Skjern til Ringkøbing-Skjern Kommune, og det blev forleden godkendt af Ringkøbing-Skjern Byråd. Den samlede anskaffelsessum er opgjort til 10.071.000 kroner.

Ældreboligerne opføres som tæt-lavt byggeri og indrettes i størrelser på henholdsvis 71 og 75 kvm. Byggeriet sættes i gang omkring 1. april. 

REGION SJÆLLAND

SLAGELSE

Udbygning af skole
Lokalplan 1178 for Landsgrav Friskole, Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg har været i høring og indstilles nu til endelig vedtagelse i Slagelse Byråd med Miljø-, Planlægnings- og Bæredygtighedsudvalgets anbefaling. Inden byrådsbehandlingen er sagen på økonomiudvalgets dagsorden den 22. januar.

Lokalplanen giver mulighed for en udvidelse af Landsgrav Friskole med op til 500 kvm ved inddragelse af to tidligere parcelhusgrunde, Toftevej 19 og 21.

SOLRØD

Etablering af skraldesug
Social-, sundheds- og fritidsudvalget i Solrød Kommune anbefaler over for byrådet, at er etableres skraldesug for hele Plejecenter Christians Have i forbindelse med opførelsen af en ny tilbygning, og at der frigives godt 2,7 mio. kroner til formålet.

Affaldet på Plejecenter Christians Have håndteres i dag manuelt via affaldscontainere på hjul, hvilket er uhensigtsmæssigt både hygiejnisk og driftsmæssigt. Der er derfor i opførelsen af tilbygningen etape 3 projekteret med en skraldesugløsning i den nye bygning, og det foreslås, at den eksisterende bygning med 12 bo-grupper kobles på skraldesuget i den nye bygning.

Skraldesuget fungerer ved at der bygges en sugecentral, hvortil affaldet bliver suget et vist antal gange dagligt. Herefter bliver det ført hen i en opsamlingscontainer, og man undgår manuel håndtering, ligesom smittefarer og lugtgener reduceres.

KARLSTRUP

Boliger
Solrød Kommune har modtaget en anmodning fra Advokatfirmaet H-E Andersen, der på vegne af Karlstrup Sogns Menighedsråd anmoder om en tilpasning af lokalplan 693.2, Karlstrup Landsby, således at mulighederne for anvendelse af Karlstrup Sognehus udvides, og Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal træffe beslutning i sagen på mandag.

Karlstrup Sogns Menighedsråd ønsker at sælge sognehuset, da der etableres et nyt Kirkens Hus tættere på beboerne i Trylleskov Strand. Da det hidtil ikke er lykkedes at finde anvendelsesmuligheder for menighedshuset inden for eksisterende bestemmelser, som er offentlige formål, anmoder Menighedsrådet om, at lokalplanen tilrettes, så det bliver muligt at indrette bolig/erhverv og frastykke en selvstændig boligmatrikel.

REGION SYDDANMARK

FANØ

Opførelse af strandtoilet
Fanø Byråd planlægger at opføre en toiletbygning er på Sønderho Strandvej 74, der ejes af Odense Kommune. Økonomi- og planudvalget i Fanø Kommune besluttede forleden, at der skal udarbejdes ny lokalplan for ejendommen, så planen lader sig realisere, og forvaltningen blev bemyndiget til at forhandle med Odense Kommune om en lejeaftale eller køb af jordstykke. 

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG

Bycampus
By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har vedtaget konkurrenceprogrammet til en helhedsplan for Rolighedsvej Bycampus på Frederiksberg.

Området mellem Rolighedsvej, Bülowsvej, Ågade og Den Grønne Sti har huset Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Idet staten ikke længere ønsker at benytte ejendommen, blev den overtaget af Freja ejendomme for et år siden med 2016 med henblik på udvikling og salg, og sammen med Frederiksberg Kommune blev der lavet et visionsnotat, der beskriver målsætninger for, hvordan området kan gøres til et levende område i byen.

Visionen er, at Rolighedsvej Bycampus skal være en del af Frederiksberg Campus og være med til at understøtte Frederiksberg som vidensby. Området skal indeholde skole med plads til 900-1.100 elever, idrætsfaciliteter, moderne kollegie-/studieboliger med plads til 500-700 studerende og en særlig boform med fokus på fællesskab for "young professionals" med plads til 200-300 beboere. Derudover kan der placeres mindre butikker og serviceerhverv, som er rettet mod campuslivet.

Konkurrencen organiseres som et parallelopdrag med tre indbudte team. Der udpeges ikke en vinder af konkurrencen, men på baggrund af de indkomne forslag udarbejdes der en helhedsplan, der skal danne baggrund for den videre planproces.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web04