23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Ud af finanskrisens skygge

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Bygge- og anlægsbranchens beskæftigelse befinder sig på det højeste niveau siden starten af 2009. Det var den behagelige nyhed, som strømmede ud fra kontorerne hos Danmarks Statistik i sidste uge.

For i en tid hvor bygge- og anlægsvirksomheder - også i disse spalter - skriger på arbejdskraft, så har manglen heldigvis ikke haft den store indvirkning på antallet af job i byggeriet, som steg med knap 3.000 i fjerde kvartal 2017 i forhold til kvartalet før.

Dermed er tallene endnu en indikation på, at den hjemlige bygge- og anlægsbranche er ved at finde ud af finanskrisens skygge. Ikke mindst inden for nybyggeriet, som oplever de største vækstrater på beskæftigelsen. Derimod halter det på vejområdet, som fortsat er præget af manglende investeringer.

Men generelt indikerer fremgangen jo, at der er godt gang i byggeriet, men det rejser selvfølgelig også nogle udfordringer i forhold til at skaffe den fornødne arbejdskraft og kan tvinge virksomhederne ud i alternative løsninger. Som typehusbyggeren Levehuse, der har oprettet sin egen tømrerafdeling, fordi det er svært at finde folk løbende til opgaverne, hvilket giver mere fleksibilitet.

Manglen på arbejdskraft kan ikke længere klares med udenlandsk arbejdskraft alene. Dertil er konkurrencen blevet for hård. Men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og bemandingssituationen kan i sidste ende tvinge virksomhederne ud i nye investeringer for at følge med efterspørgslen. Det kan koste nu og her, men vil omvendt give en konkurrencefordel i fremtiden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078