23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Uskønt forløb på Storstrømmen

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Den tid er forbi, hvor danske bygherrer var nogenlunde bekendte med de entreprenører, de skrev kontrakter med.

Men de store europæiske bygge- og anlægsvirksomheders indtog i Danmark har for alvor sat bygherrer og rådgivere på arbejde i forhold til at have hånd i hanke med hvem de entrerer.

Således meget godt eksemplificeret ved det efterhånden ret uskønne forløb omkring den nye Storstrømsbro, hvor to af virksomhederne i det rent italienske vinderkonsortium er under mistanke for korruption og bestikkelse i hjemlandet. Og en af dem, Condotte, i så store økonomiske vanskeligheder, at entreprenøren senest har måtte indstille et kæmpe byggeri i Norge.

Dermed er det noget af en kattepine, som Vejdirektoratet er kommet i. For man kan ikke bare på baggrund af sagerne i Italien udelukke nogen af firmaerne. I sådan et tilfælde skal hele udbuddet gå om, og det vil betyde, at Storstrømsbroen bliver gevaldig forsinket.

For borgerne på Lolland-Falster vil det have store konsekvenser, fordi den nuværende gamle bro er i så dårlig fatning, at borgerne ofte skal på en større omvej via Farøbroerne for at komme frem og tilbage. For ikke at tale om hele togtrafikken der kan blive lammet, hvis den gamle bro forfalder yderligere.

Forligskredsen og Vejdirektoratet bør i denne sag være sig deres ansvar bevidst og hurtigst muligt finde en løsning, så anlægsarbejdet kan komme i gang. Alternativet er værre, for det vil få store negative konsekvenser for store dele af den danske infrastruktur.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125