23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Lillerød, Kirke Hyllinge, Lejre, Jyllinge, Kalundborg, Høng, Mariager, Hadsund og Aabenraa

REGION HOVEDSTADEN

LILLERØD

Opførelse af plejeboliger
Allerød Byråd har besluttet at fremlægge forslag til lokalplan 2-303B for Plejeboliger ved Poppelvej i offentlig høring.

Lokalplanområdet ligger ved Banevang og Poppelvej i området Horsemose i Lillerød. Området omfatter eksisterende plejecenter Skovvang, grønne græsarealer samt parkering med 100 p-pladser.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en udbygning i sammenhæng med det eksisterende Skovvang plejecenter med 40 nye boliger og et aktivitetscenter. Der kan opføres op til 9.100 kvm etageareal bebyggelse, svarende til en bebyggelsesprocent på 40.

Der skal ske en udbygning af eksisterende p-areal med 30 parkeringspladser i henhold til parkeringsnormer. Ligeledes skal der udlægges nødvendige arealer til cykelparkering.

REGION SJÆLLAND

KIRKE HYLLINGE

48 almene boliger
DAB har for Lejre-Bramsnæs almennyttige boligselskab fremsendt ansøgning om godkendelse af Skema A for opførelse af 48 almene familieboliger på Ryttergårdsvej 7 i Kr. Hyllinge til Lejre Kommune.

De 48 boliger har et samlet etageareal på 4.086 kvm fordelt på 14 boliger på knap 55 kvm, 22 boliger på cirka 88 kvm, seks boliger på cirka 95 kvm, seks boliger på cirka 110 kvm og et fælleshus på cirka 151 kvm. Den samlede anskaffelsespris er på 99.546.000 kroner.

Lejre Kommunalbestyrelse godkendte Skema A i december, og herefter iværksættes processen med projektering og udbud.

LEJRE

29 almene boliger
Lejre Kommunalbestyrelse godkendte på sit sidste møde i 2017 skema A for Boligselskabet Midtsjællands opførelse af 29 almene familieboliger på Rynkebjerggårdsvej i Lejre.

De 29 boliger har et samlet etageareal på 2.239 kvm, og boliger bliver henholdsvis 53 kvm, 86 kvm og 94 kvm store. Den samlede anskaffelsespris er beregnet til 53.478.000 kroner.

LEJRE

Modernisering af hal
Lejre Kommune har i budget 2018 afsat en pulje på fem mio. kroner til projekter, der kan gøre de kommunale idrætshaller mere fleksible og dermed anvendelige til flere typer af aktiviteter.

Udvalget for Kultur & Fritid besluttede i november sidste år, at fire mio. kroner af puljen skal prioriteres til at indrette Lejrehallen mere fleksibelt. Lejrehallen er en af kommunens mest bookede haller, Det blev desuden besluttet, at projektet om fleksible haller skal samtænkes med udbygningen af idræts- og fritidsfaciliteterne ved hallen/skolen.

Lejre Kommunalbestyrelse frigav på sit seneste møde 150.000 kroner til en ekstern konsulent, som skal bistå i forbindelse med inddragelse af interessenterne og udarbejdelse af byggeprogram og projektforslag.

Rådgiver får til opgave at indhente og sammenfatte interessenternes input på de planlagte workshops og lægge dem til grund for skitser/visualiserede scenarier for byggeriet, der igen kvalificeres af projektets interessenter.

JYLLINGE

Opførelse af 45 familieboliger
KAB har på vegne af Roskilde Nord Boligselskab fremsendt ansøgning om godkendelse af skema A for 45 almene familieboliger ved halområdet i Jyllinge til Roskilde Kommune.

Boligerne skal opføres på boldbanerne mellem Jyllingehallerne og Lindebjergvej, som kommunen sælger til boligselskabet i forbindelse med byggeriet.

Boligerne består af rækkehuse og etageboliger i et og to plan og i en etage i området mod Lindebjergvej. Der opføres 29 fire-værelses boliger på 97-114 kvm, seks tre-værelses boliger på 83-86 kvm, fem fem-værelses boliger på 115 kvm og endvidere fem små billige et-værelses boliger på 48 kvm. Byggeriet opføres efter energiramme 2020, hvilket indbefatter solceller på taget.

Den samlede anskaffelsessum for byggeriet er beregnet til 103,648 mio. kroner. Roskilde Byråd godkendte projektet og dets anlægsøkonomi på sit seneste møde.

KALUNDBORG

Opførelse af 30 almene boliger
Kalundborg Kommunalbestyrelse har godkendt skema A for opførelse af 30 almene boliger med tilskud på Herredsåsen i Kalundborg. Det er Kalundborg Almennyttige Boligselskab, der er bygherre på de nye boliger, som opføres som tæt-lav bebyggelse. 12 af boligerne opnår statstilskud.

Anskaffelsessummen er beregnet til 46,235 mio. kroner, og kommunens grundkapitalindskud udgør efter statstilskuddet 3,925 mio. kroner.

Boligerne forventes opført i perioden fra maj 2018 til maj 2019. 

HØNG

Opførelse af 27 familieboliger
Kalundborg Kommunalbestyrelse har godkendt anlægsøkonomien for opførelse af 27 familieboliger med tilskud i Høng. Det er Boligselskabet for Høng og Omegn, v/Lejerbo, der har søgt om godkendelse af skema A vedrørende opførelse af 27 almene familieboliger - opført med tilskud - i Tjørnens Kvarter i Høng. Anskaffelsessummen udgør 30,953 mio. kroner, og efter statstilskud bliver Kalundborg Kommunes grundkapitaltilskud på 1,525 mio. kroner.

De 27 almene familieboliger har et samlet areal på 1.603 kvm, og der bliver tale om tæt-lavt byggeri. Byggestarten er sat til april 2018.

REGION NORDJYLLAND

MARIAGER

Rækkehuse
Mariagerfjord Byråd besluttede før jul at sende forslag til Lokalplan 121/2018 Klostergården i Mariager i offentlig høring i otte uger.

Lokalplanen giver ejeren af Klostergården mulighed for at genoprette den firelængede gård, der var engang, ved at etablere yderligere to længer til gården. I længerne, i det eksisterende stuehus og i en del af den eksisterende lade vil ejeren etablere 18 boliger.

HADSUND

Ombygning
Herregården Visborggård nær Hadsund, der i en lang årrække har været brugt som institution for psykisk handicappede, planlægges omdannet til hotel- og ferielejligheder, kontorer, konferencefaciliteter og boliger. For at det kan lade sig gøre, er der udarbejdet et forslag til lokalplan, som Mariagerfjord Byråd kort før årsskiftet besluttede at sende i otte ugers offentlig høring.

Herregårdsbygningen, som kan spores tilbage til 1300-tallet, er fredet, og lokalplanen fastholder frednings- og bevaringsinteresserne. Den giver desuden plads til anvendelsesmæssige ændringer og åbner mulighed for et begrænset nybyggeri. 

REGION SYDDANMARK

AABENRAA

Udbygning af idrætsanlæg
Aabenraa Byråd har sagt ja til at stille nødvendig jord vederlagsfrit til rådighed for udvidelse af Ensted Idrætsanlæg under forudsætning af, at der foreligger et konkret projekt for udbygning senest 1. september i år.

Udbygningsplanerne omfatter blandt andet et fleksibelt møderum på cirka 95 kvm, et aktivitetsrum på cirka 200 kvm, et multirum på cirka 160 kvm, et nyt handicaptoilet samt et handicapvenligt indgangsparti med overdækning på 45 kvm.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|