23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Aabenraa, Stubbæk, Osted, Hvalsø og Hobro

REGION SYDDANMARK

AABENRAA

Ombygning
Aabenraa Byråd har frigivet 1,5 mio. kroner til etablering/ombygning af lokaler på til daghjemmet på Riseparken.

Beløbet skal dække de nødvendige omkostninger til etablering af nye lokaler på cirka 100 kvm inklusive omkostninger til rådgivning. 

STUBBÆK

Boligbebyggelse
Aabenraa Kommune ønsker at give mulighed for at etablere boliger ved området ved indkørslen fra Gammel Tinglevvej til Sejsbjerg i Stubbæk og der er derfor blevet lokalplanlagt for området, så det lader sig gøre.

Aabenraa Byråd besluttede på sit seneste møde at fremlægge forslag til Lokalplan nr. 106 i offentlig høring i fire uger. Lokalplanforslaget giver mulighed for at etablere tæt-lav eller åben-lav boligbebyggelse i området.

REGION SJÆLLAND

OSTED

24 almene boliger
Domea har for Boligselskabet Midtsjælland fremsendt ansøgning om godkendelse af Skema A for opførelse af 24 almene familieboliger på Baunemosen i Osted, og lige før jul blev det godkendt af Lejre Kommunalbestyrelse, der dermed gav tilsagn om støtte til byggeriet.

De 24 boliger har et samlet etageareal på 1.860 kvm, og anskaffelsesprisen er beregnet til godt 44,4 kroner.

16 af de i alt 24 boliger er støttede efter ordningen om statstilskud til medfinansiering af grundkapitalindskud til små almene boliger målrettet, men ikke forbeholdt, flygtninge.

Byggestart bliver ifølge planerne til august, hvorefter boligerne skal stå klar til indflytning i februar 2020.

HVALSØ

35 almene boliger
Boligselskabet Sjælland har for Hvalsø Boligselskab fremsendt ansøgning om godkendelse af Skema A for opførelse af 35 almene familieboliger i Hyllegårdsudstykningen i Hvalsø til Lejre Kommune, og ansøgningen blev godkendt af Lejre Kommunalbestyrelse lige før årsskiftet.

De 35 boliger har et samlet etageareal på 3.072 kvm og den samlede anskaffelsespris er beregnet til knap 73,4 mio. kroner

REGION NORDJYLLAND

HOBRO

Tæt-lave boliger
Projektudviklere har ønsket at udvide et eksisterende tæt-lavt boligområde ved Søndre Ringvej i Hobro og samtidig inddrage et tilliggende erhvervsareal, så hele arealet på cirka 2,7 hektar kan bebygges med tæt-lave boliger i højst to etager.

Der er i den forbindelse udarbejdet forslag til lokalplan, og på onsdag tager Udvalget for Teknik- og Miljø i Mariagerfjord Kommune stilling til, om forslaget skal sendes i offentlig høring.

Boligerne sammenbygges som forskudte rækkehuse med garager, carporte og udhuse som adskillende bygningsdele. Centralt i bebyggelsen placeres et fælles friareal, og området afskærmes udadtil med en grøn støjvold.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|instance-web03