23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Nedrivninger gør det ikke alene

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Et emne dominerede statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale: opgøret med de såkaldte parallelsamfund og ghettodannelser, hvor utilpassede unge gør livet utrygt for de øvrige beboere; hvor antallet af personer på overførselsindkomst er rekordhøjt og kriminaliteten lige så. Ofte med personer af anden etnisk herkomst i fokus. Et opgør som regeringen nu vil tage med et nyt udspil mod parallelsamfund.

Statsministeren var selv inde på, at nedrivninger af ghettoer kan komme på tale og efterfølgende genhuse indbyggerne i andre områder. Noget som allerede er sket med en række boligblokke i den aarhusianske bebyggelse Gellerupparken.

Men nedrivningerne af hele bebyggelser gør det jo ikke alene. For dannelsen af parallelsamfund bunder jo i flere årtiers forfejlet flygtninge- og integrationspolitik, hvor skiftende regeringer på hver sin side af det politiske spektrum ikke har formået at stille nok krav til de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark. For selvom langt de fleste indvandrere og flygtninge bliver godt integreret herhjemme, ødelægger et mindretal det samlede billede.

Der skal lyde ros til regeringen for nu at tage livtag med parallelsamfundene. Men spørgsmålet er, hvor meget regeringen kan få igennem. Dansk Folkeparti vil helt sikkert kræve store stramninger, men et bredt folketing bør blive enige. For fremtidige regeringer skal gerne kunne bakke om dette, så forhåbentlig bidrager den røde lejr i Folketinget også til stramninger. Der er brug for det.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109