Dramatisk år i dansk politik

Hvis niveauet af det politiske drama på Christiansborg var volume-knappen på et stereoanlæg, så ville der her i årets sidste måned være skruet så højt op for lydstyrken, at det gør ondt i ørerne.



For 2017 i Folketinget ender med intern splid i regeringen og med Dansk Folkeparti om skattelettelser, udlændingestramninger og en finanslov, der kommer sjældent sent.



Der blev ellers lagt stille ud på Borgen med en afstemning om en ny planlov, der blandt andet tillader en række kystnære byggerier, lemper reglerne for dagligvarebutikkers størrelser og giver mulighed for udlæg af nye sommerhusområder med op til 6.000 sommerhuse.



Storpolitisk hvirvelvind

Den voksende aktivitet i bygge- og anlægsbranchen har også fyldt noget i det politiske landskab i 2017. I foråret lancerede Socialdemokratiet et flaskehalsudspil med syv tiltag.



Tiltagene skal blandt andet sikre flere kvalificerede medarbejdere og opkvalificere ledige og dermed afhjælpe virksomhedernes problemer med at skaffe faglært arbejdskraft.



2017 blev også året, hvor bygge- og anlægsbranchen røg ind i en storpolitisk hvirvelvind. I marts iværksatte den britiske premierminister Theresa May Artikel 50 i Lissabon-traktaten, som påbegyndte processen for den britiske skilsmisse fra den europæiske union. Det er første gang i EU’s 60-årige historie, at et land forlader unionen, og dermed er de fremtidige rammer for samhandlen med Storbritannien uklare.



Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri kalder det "enormt frustrerende" for virksomhederne, at de ikke kender fremtidens vilkår for handel med Storbritannien.



- Den danske regering har håndteret Brexit godt, men spillet mellem Storbritannien og EU-Kommissionen har været præget af mange konflikter. Vores håb er, at resultatet bliver et fortsat frit marked for eksempelvis dør- og vinduesproducenter, siger han.



En lukket kreds

Med samråd om alt fra arbejdsulykker, dødsulykker og mangelfulde brugsanvisninger har politikerne også haft byggeriets arbejdsmiljø i kikkerten. I april nedsatte regeringen derfor et ekspertudvalg, der skal udrede indsatsen på arbejdsmiljøområdet og komme med anbefalinger til en ny og forbedret indsats.



Rådet er dog endt som en lukket kreds, mener Lars Storr-Hansen.



- Arbejdsmiljø er altid på branchens dagsorden og vi er enige i målsætningen i at nedbringe antallet af ulykker. Men vi er bekymrede for, om kredsen af eksperter ser det at gå på arbejde, som noget man bliver syg af, og ikke ser opgaven med at skabe et godt arbejdsmiljø som noget langt mere kompliceret, siger han.



En anden lukket kreds blev regeringens højt besungne Disruptionråd, der skal se på, hvordan man får grebet mulighederne i den teknologiske udvikling og dermed undgå disruption. Blandt medlemmerne finder man fremtrædende erhvervsfolk som Gregers Wedell-Wedellsborg, der er koncerndirektør i Coop Danmark, Legos bestyrelsesformand, Jørgen Vig Knudstorp, Søren Skou, adm. direktør i A. P. Møller Mærsk A/ S og iværksætter Tommy Ahlers, mens repræsentanter fra bygge- og anlægsbranchen må stå udenfor døren.



Snyd på flere planer

Fra en branche, der føler sig snydt til en branche, der har snydt. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) smækkede i juni permanent pengekassen i for energitilskud til hulmursisolering. Det sker efter omfattende fejl og snyd med ordningen.



Mens regeringen tager fra nogle, giver den i samme måned til andre. Sammen med Dansk Folkeparti beslutter VLAK at belønne dem, der udskyder pensionen nogle år. Det skal blandt andet ske ved, at man fremover skattefrit kan få udbetalt sit efterlønsbidrag, hvis man frasiger sig muligheden for at gå på efterløn.



Efter et par solrige sommermåneder beslutter regeringen, at indføre en ny udbudsmodel, hvor sol og vind fremover skal skinne og blæse om kap. De to teknologier kommer nemlig til at konkurrere på markedsvilkår. Med en helt ny udbudsmodel vil regeringen i 2018 og 2019 afprøve en markedsbaseret model, hvor sol og vind dyster om at levere mest grøn strøm for sammenlagt 1,3 mia. kroner svarende til 200 megawatt. Dermed gør regeringen op med årtiers praksis, hvor man har givet målrettet støtte til forskellige vedvarende energikilder.



Og var det ikke nok, at det bliver mørkere i vejret, så aftaler et flertal uden om regeringen, at der på årets finanslov skal findes penge til togfonden, der dermed udvides med yderligere to mia. kroner.



Bombe under branchen

Efteråret bliver også den tid på året, hvor der sprænger en regulær bombe under bygge- og anlægsbranchen, da transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) foreslår, at byggeriets aftalesystem - AB-systemet - gøres frivilligt.



- Vi har længe været i gang med arbejdet med at modernisere AB-systemet. Midt i den proces spiller man politisk ind med, at gøre det frivilligt. Det er en atombombe under branchen, der har skabt både frustration og bekymring, siger Lars Storr-Hansen, der kalder udmeldingen for noget af det største der politisk er sket for byggebranchen i 2017.



Og så tilbage til årets største politiske drama - finansloven. Efter flere måneders marathon-forhandlinger lander regeringen og Dansk Folkeparti en aftale. Dermed slutter året med den absolut bedste julegave med byggebranchen, mener Lars Storr-Hansen.



- Efter et nervepirrende efterår bliver man enige om at gøre Boligjobordningen permanent og at håndværk skal være omfattet. Det er det største der politisk er sket for branchen i 2017, siger han.



Finansloven skal til afstemning i Folketinget i dag.