23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Europa åbner sig for dansk tegnestue

Henning Larsen Architects fik i 2017 hul på flere store og hidtil uopnåelige europæiske drømmeprojekter

Henning Larsen Architects er begyndt at høste frugterne af en satsning på det nordamerikanske marked - senest med et ambitiøst byggeri i tilknytning til rådhuset i den amerikanske by Minneapolis, som Licitationen - Byggeriets Dagblad skrev i går.



Men i Europa har Henning Larsen Architects også stået for en række markante internationale projekter, som Siemens’ nye globale hovedsæde i München, Harpa Koncertsalen i Reykjavík (der også vandt Mies van der Rohe-prisen, red.) samt King Abdullah Financial District i Riyadh i Saudi-Arabien.



Om tegnestuens europæiske aktiviteter siger Louis Becker, direktør, partner og ansvarlig for HLAs internationale aktiviteter, at arkitektvirksomheden tydeligt kan mærke, at 2017 var året, da man for alvor fik fat i et europæiske marked, "som vi tidligere kun havde drømt om", som han siger.



- Nogle af de projekter, vi arbejder på, er stadig hemmeligholdte, men det er lande uden for Skandinavien, og stadig kun to timers flyvning fra København. Vi har jo blandt andet vundet den internationale konkurrence om at designe det franske bud på et nyt hovedsæde til det Europæiske Lægemiddelagentur (med Bouygues Construction/Linkcity og arkitekterne KeurK, red.), siger han til Licitationen.



International erfaring

Han tilføjer, at selv om hovedsædet som bekendt ikke kommer til at ligge i Frankrig, men i Holland, bliver bygningen opført alligevel.



Louis Becker har gennem tre årtier hos Henning Larsen opbygget en bred international erfaring, der især omfatter kultur- og erhvervsbyggeri, universiteter og masterplaner.



Han leder og har det endelige ansvar for udviklingen af tegnestuens designprofil.



Ifølge en omtale af hans arbejde på virksomhedens egen hjemmeside er det et kendetegn hos ham, at han angriber et hvert projekt ud fra en holdning om, at arkitekturen skal give noget tilbage til det samfund, som den er en del af.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187