23948sdkhjf

Ekspansiv bygherrerådgiver gafler erfaren bygherreprofil

Efter 10 års konstant fremgang og med tre Gazellepriser på reolen har Cubic Groups to ejere nu valgt at få en adm. direktør. De har derfor ansat Ole Kristian Bottheim, der kommer fra en stilling som byggedirektør hos Calum og tidligere bygherrechef på DTU. Ole Kristian Bottheim kommer derfor med stor erfaring som både bygherre og entreprenør.

Da Josefine Ebbe og Michael Glyholt – begge med en baggrund i byggebranchen – startede Cubic Group for ti år siden, var det i erkendelse af, at branchen manglede nogle ben i form af uafhængig byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering. Et tilbud som byggebranchen modtog særdeles positivt.

Cubic Group har de senere år måtte sande, at branchen trænger til en justering
i projekteringsfasen, med en tættere og uvildig rådgivning til bygherren. Derfor introducerer Cubic Group med Ole Kristian Bottheim i spidsen en udvidelse af
forretningsområdet, med strategisk bygherrerådgivning, projekterings- og procesledelse. Forankringen af de nye forretningsområder sker blandt andet med anvendelse af BIM, hvor alle aktører i tæt samarbejde bliver inddraget i processen, fra ide til udførelse.

- Der er ingen tvivl om, at den digitale teknik, hvor alle leverer projektering i 3D, vil forandre fremtidens byggeprocesser. Værdikæden vil ændre sig i takt med, at aktørerne ved hjælp af ny teknologi bliver i stand til at overlappe hinanden. Den som vinder, er den, som har den bedste forståelse for processen, mener Josefine Ebbe.

Det er blandt andet her firmaets nye adm.direktør, Ole Kristian Bottheim, kommer
ind i billedet. Han siger om samarbejdet:

- Jeg har arbejdet i mange år som bygherre, både offentlige og private og fået en dyb indsigt i de dilemmaer som bygherrer skal løse. Jeg lærte Cubic Group at kende på DTU, hvor vi arbejdede sammen. Vi deler forståelse for både processen og måden
den skal drives fremad på. Herunder hvordan processen vil forandre sig på grund af digital teknik samt forventninger til samarbejde. Derudover har vi en rigtig god personkemi og har det sjovt sammen.

FAKTA:

- Cubic Group ApS blev stiftet i 2007 og er ejet af Josefine Ebbe og Michael Glyholt.
- Cubic Group tilbyder blandt andet strategisk bygherrerådgivning, projekteringsledelse, byggeledelse, commissioning, task force ved nødlidende byggerier, arbejdsmiljørådgivning i projekteringsfasen, arbejdsmiljørådgivning i udførselsfasen, miljøscreeninger af bygninger, miljørådgivning om miljøskadelige stoffer i bygninger.
- Virksomheden har 16 ansatte og er kåret som Gazellevirksomhed i både 2014, 2015 & 2017.
www.cubicgroup.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082