23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

SG Totalentreprise vil yderligere frem

Direktør forventer en omsætning i størrelsesordenen 50-60 mio. kroner og et resultat før skat på fem-seks mio. kroner i indeværende regnskabsår

Det er gået bedre end ventet for SG Totalentreprise i selskabets første regnskabsår. Og i indeværende regnskabsår er forventningen at gå yderligere frem.



For perioden 1. oktober 2017 til 30. september 2018 venter de at lande en omsætning i størrelsesordenen 50-60 mio. kroner, hvilket er et godt stykke over de 15,7 mio. kroner i omsætning, som blev realiseret i perioden fra stiftelsen i februar 2017 til 30. september.



Ordrebeholdningen er for nuværende på cirka 40 mio. kroner, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.



Her fremgår det desuden, at ejerkredsen i det første regnskabsår har haft fokus på en stille og rolig start for at sikre tid til en stram styring af byggerierne, da det er afgørende for indtjeningen.



- Den plan er lykkedes, og det er samme plan, vi kører efter i det nye regnskabsår, fortæller Robert Mayer, direktør i SG Totalentreprise, i pressemeddelelsen.



Tunge referencer

Over for Licitationen - Byggeriets Dagblad fortæller han, at forventningen her er et resultat før skat på fem - seks mio. kroner.



Det er desuden hans forventning, at SG Totalentreprise vil opnå en egenkapital på mellem otte til 10 mio. kroner og tilpas tunge referencer til, at virksomheden kan blive prækvalificeret, når offentlige barmarks-projekter kommer i udbud.



- Du skal derop for at komme gennem nåleøjet. Der skal være noget ballast, siger han.



Dertil vil de bevare deres fokus på optimering af byggeprojekter og leverancer, stram byggestyring og ikke tage risikofyldte beslutninger, lyder det.



En af de byggesager, som allerede er i ordrebogen, er nybyggeriet af en ejendom for en privat investor på Rådmandsgade på Nørrebro i København. Bygningen skal rumme 13 boliger med P-kælder og stå klar i februar 2019.



- Vi er allerede godt i gang med optimering af projektet og tager første spadestik i starten af februar 2018, siger Robert Mayer i pressemeddelelsen.



Desuden arbejder de videre med to sager fra det første regnskabsår, fortæller han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125