23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rekordoverskud: Kolding-entreprenør firedobler indtjeningen

Medarbejderstaben er næsten fordoblet i løbet af det sidste år hos den jyske entreprenørvirksomhed

DN Group A/S havde et indbringende 2016/17-regnskabsår. Resultatet før skat blev mere end firedoblet fra 4,7 til 20,4 mio. kroner, mens bruttofortjenesten sted fra 6,7 til 20,5 mio. kroner.



Kort før regnskabsårets begyndelse 1. oktober sidste år åbnede virksomheden en ny afdeling i Søborg. Her sidder i dag fire mand som supplement til de knap 20 ansatte på hovedsædet i Kolding.



Virksomhedens hovedaktionærer er Henrik Nielsen, Erik Damgaard og Jan Jensen. Sidstnævnte er også adm. direktør i virksomheden, men han har ikke reageret på henvendelserne fra Licitationen - Byggeriets Dagblad om en kommentar til regnskabet.



Det har derfor ikke været muligt for avisen at få et svar på, hvorfor DN Group i denne uge skiftede navn til JN Group Kolding A/S.



Vil være foretrukne i Kolding

Det har heller ikke været muligt at spørge ind til, hvilke projekter virksomheden i øjeblikket arbejder med. Lokalavisen JydskeVestkysten skriver dog, at DN Group næsten har fordoblet medarbejderstaben ved at ansætte 12 mand i løbet af det seneste år.



Samme medie fortæller, at DN Group primært bygger i København og Århus foruden hjemstavnen Kolding. Her bygger DN Group blandt andet en nye skole til IBA Erhvervsakademi Kolding og boliger i et projekt, der samlet set løbet op i 20.000 kvadratmeter.



DN Group - som altså nu hedder JN Group Kolding - har planer om at opføre tre domiciler i Kolding i løbet af 2018. Virksomheden flytter også selv i et nybygget hovedsæde, når en ny adresse i byen er fundet som erstatning for de lejede lokaler.



- Vi gør meget ud af at være stærke i Kolding, der er vores hjemmebane. Der skal vi være det foretrukne firma. Det betyder noget, at vi står stærkt i vores egen by, når vores kunder kommer på besøg. Så skal det være vores skilte, de ser, siger salgs- og udviklingsdirektør Henrik Nielsen til JydskeVestkysten om virksomhedens lokale fokus.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14