Økonomer: Boligjobordningen kan gøre større skade end gavn

Regeringen og Dansk Folkepartis beslutning om at gøre Boligjobordningen permanent får flere økonomer til at ryste på hovedet.

Mange bygge- og anlægsvirksomheder melder om mangel på arbejdskraft, og ordningen kan dermed være med til at skabe en overophedning i branchen.

Cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen kalder det paradoksalt, at fradraget med finansloven er blevet forlænget.

- Når 30 procent af bygge- og anlægsvirksomhederne melder om mangel på arbejdskraft, og Folketinget så gennemfører en ordning, der favoriserer branchen med et skattefradrag, der skal øge beskæftigelsen, så er det særligt uforståeligt. Vi har den højeste byggebeskæftigelse i otte år, og der er absolut ingen argumenter for at yde en særlig statsstøtte til byggebranchen. Ikke generelt, og slet ikke nu, siger han.

Skubber til et opsving
Han bakkes op af cheføkonom i Nykredit Tore Stramer.

- På den korte bane er det bekymrende, at man skubber til et opsving, som allerede er godt i gang. På den måde kan man risikere, at Boligjobordningen gør mere skade end gavn, fordi den kan være med til at skabe en overophedning. Når jeg kigger på konjunkturbarometeret for bygge- og anlægsbranchen, så melder både små og store virksomheder om ledige stillinger, renterne er lave og boligmarkedet går frem mange steder i landet - der er altså medvind i branchen og derfor kan jeg være bange for, at man får skabt uhensigtsmæssige lønstigninger, siger han.

Tore Stramer ser dog også en fordel ved, at fradraget nu er blevet forlænget.

- Skal jeg tage Ja-hatten på, så er det fornuftigt i forhold til at minimere sort arbejde og sikre mindre gør-det-selv-arbejde, siger cheføkonomen.

Ulven kommer
Med sidste uges finanslov indføres fra 2018 et ligningsmæssigt skattefradrag ved både service- og håndværksydelser op til et loft på henholdsvis 6.000 kroner og 12.000 kroner. (2018-niveau). Med aftalen udvides ordningen til også at omfatte installation af tyverialarm, mens udvendigt malerarbejde fastholdes som en del af ordningen. Den permanente Boligjobordning skønnes at koste staten omkring 455 mio. kroner i 2018 og frem.

Hos BAT-Karteller frygter sekretariatsleder og cand. polit. Gunde Odgaard, at Boligjobordningen kan være med til at give byggebranchen et dårligt image.

- Hvis vi gerne vil tages seriøst, når konjunkturerne en dag vender, så skal vi ikke råbe på statsstøtte, når det går godt. Den dag vi rammer 10-12 procent ledige, så vil jeg gerne kunne tage ind på Christiansborg og spørge efter en Boligjobordning, men med så lav en ledighed, vi har nu, så er der ikke behov for ordningen. Man skal altså ikke pibe, når der ikke er grund til det, for så skader man branchens troværdighed, der i forvejen ikke er i top. På den måde kan vi ende som landbruget, siger han.

Gulerod til forbrugerne
Cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg er lodret uenig med de tre andre økonomer.

Han mener ikke, man med Boligjobordningen er med til at skabe en overophedning.

- Først og fremmest er den en gulerod til forbrugerne. Med beslutningen om en permanent ordning får virksomheder og forbrugere de stabile rammevilkår, som de efterspørger. Hvis den slags ordninger hele tiden bliver lavet om eller indført og afskaffet, så hører fornuften op, siger han.

Bo Sandberg ser i stedet fradraget som et strukturelt redskab.

- Med kun 455 mio. kroner afsat til ordningen, så er den ikke ligeså stor som i 2014 og slet ikke på niveau med den i Sverige, hvor man tilmed har et større opsving en det, vi har herhjemme. Samtidig nedskalerer man ordningen i forhold til den hidtil kendte. Dels er der en række aktiviteter, som bortfalder - installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring, solafskærmning, sikring af døre mod oversvømmelse, installation af ladestik til elbiler - og dels er støttestasen lavere, fordi det er et ligningsmæssigt fradrag, påpeger han.