Udenlandske virksomheder i Danmark skal konkurrere på kvalifikationer og ikke omgå de fælles spilleregler for det danske arbejdsmarked.
Med finansloven for 2018 har VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti derfor afsat penge til den fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, Skat og politiet.
I alt er de seneste ugers marathon-forhandlinger endt med, at parterne afsætter 72 mio. kroner til en videreførsel af indsatsen i 2019. Midlerne fordeles mellem Arbejdstilsynet og Skat.
Samlet set afsætter de blå partier i alt 276,7 mio. kroner i 2018 og 2019 til indsatsen for ordnede forhold.
Mere komplekse problemer
Indsatsen indebærer blandt andet målrettet kontrol med brancher, hvor der ofte ses brud på reglerne, for eksempel i byggeriet og på det grønne område.
- Hvordan indsatsen efter 2019 skal skrues sammen skal ses i sammenhæng med resten af Arbejdstilsynets tilsynsindsats og organisering, som ekspertudvalget om arbejdsmiljø lige nu er ved at se på. Når regeringen har modtaget udvalgets anbefalinger, vil vi drøfte den fremtidige bevilling med partierne i arbejdsmiljøforligskredsen, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
Finanslovpartier vil føre skærpet tilsyn med metrobyggepladsen
Der skal være fair og lige konkurrence mellem danske og udenlandske virksomheder, mener VLAK-regeringen og DF, der med finansloven afsætter penge til ordnede forhold