23948sdkhjf

Færre kommer til skade i trafikken

Antallet af personer, der kommer til skade i trafikken, faldt i årets første ni måneder i forhold til samme periode sidste

Det går i den rigtige retning med trafiksikkerheden på de danske veje. Antallet af personer, der kommer til skade i trafikken faldt i årets første ni måneder i forhold til samme periode sidste år.

Det viser Vejdirektoratets foreløbige ulykkestal.

Udviklingen er endnu mere positiv, når man måler den op imod det faktum, at trafikken i årets første otte måneder er steget med 1,7 procent, og at vi kører flere og flere kilometer i bil. På statsvejene har trafikvæksten været endnu større. Den har i årets otte første måneder været på 2,9 procent på statsvejene og 4,8 procent på motorvejene.

- Siden 2014 har vi set, at væksten i trafikken og antallet af trafikulykker begge har været stigende. For 2017 ser vi at færre personer kommer til skade i trafikken, og det er naturligvis meget glædeligt, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Færre trafikdræbte
Også hvad angår antallet af dræbte er udviklingen i tallene positiv. I årets første ni måneder har 138 personer mistet livet i trafikken. Det er markant lavere end i samme periode sidste år, og det giver håb om, at man kommer ned i nærheden af rekordåret 2012 - det år med færrest dræbte i trafikken siden statistikkens begyndelse i 1930.

- Det kunne tyde på, at når der kommer mere trafik på vejene, bliver trafikulykkerne mindre alvorlige - måske fordi folk er blevet bedre til at køre efter forholdene, og fordi en tættere trafik med lav fart giver færre alvorlige ulykker, siger Marianne Foldberg Steffensen.

Tendensen viser samtidig, at skaderne i trafikken i højere grad sker på biler og ikke på passagerer, da der er sket en svag stigning i antallet af ulykker med materiel skade.

- Tallene for 2017 er endnu foreløbige, og derfor vil vi først kunne kvalificere dem yderligere i det nye år, når vi har de endelige opgørelser, men vi følger fortsat udviklingen, siger Marianne Foldberg Steffensen.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097