23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny branchevejledning skal guide gennem junglen af belysning

Dansk Center for Lys har lavet en branchevejledning for lysdesign til indendørs arbejdspladser, der skal sikre en mere solid løsning i hele lyskildens levetid

LED-belysning sparer energi, holder længe og egner sig godt til intelligente løsninger. Det er efterhånden god latin for de rådgivere, der arbejder med lys-løsninger for bygherren.

Men de mange muligheder betyder, at både brugere og professionelle inden for belysning skal planlægge omhyggeligt for at skabe langtidsholdbare løsninger

- Og netop LED-baserede løsninger stiller høje krav til både de fagfolk, der skal beregne effekterne, og til de brugere, som skal leve med dem, siger Anne Bay, som er direktør for det uafhængige netværk Dansk Center for Lys (DCL), civilingeniør og tidligere blandt andet udviklingschef hos lampeproducenten Louis Poulsen A/S.

Hun tilføjer, at med den levetid, LED-armaturer har, vil mange brugere komme til at leve de næste 20-30 år med de løsninger, som bliver projekteret i dag.

- Det har gjort det kompliceret at købe belysning, og det betyder, at man som kunde har en væsentlig interesse i at få kortlagt sit behov så præcist som muligt, siger Anne Bay.

Ny vejledning sikrer funktion
Den hastige udvikling inden for LED-belysning betyder, at regler og standarder hurtigt kan blive forældede i forhold til nye teknologiske muligheder, som opstår, påpeger hun.

Det har fået DCL til at udarbejde en ny branchevejledning for kunstlysdesign til indendørs arbejdspladser. Den skal blandt andet sikre, at de lys-løsninger, der bliver beregnet i dag, også opfylder det behov, de er dimensioneret til, når de nærmer sig slutningen af deres levetid.

Det vil ifølge Anne Bay resultere i bedre fungerende løsninger, både når installationerne er nye, og når de nærmer sig slutningen af deres levetid.

- Jeg håber, at rådgivere og andre belysningsfagfolk vil tage branchevejledningen til sig, så flest muligt arbejder ud fra en fælles standard, siger hun.

Kræver god moral
Hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller hilser afdelingsleder Stig Johansson i en pressemeddelelse DCL’s branchevejledning velkommen.

Han anbefaler rådgivere og installatører at basere deres løsninger på anvisningerne i vejledningen.

- Sådan som love og regler på området er skruet sammen, kræver det god moral hos projekterende rådgivere, installatører og materiel-leverandører at beskrive deres løsninger, så de også på sigt giver et retvisende billede af funktion og økonomi, siger Stig Johansson.

Han peger på, at ikke mindst den såkaldte lumenvedligeholdelsesfaktor, LLMF, ikke altid bliver korrekt indregnet i belysningsløsninger.

LLMF-værdien udtrykker hvor meget af den oprindelige lysstyrke, der er tilbage ved slutningen af en lyskildes levetid, og indgår sammen med en lang række andre parametre i DCL’s vejledning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|