23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Praktisk erfaring bag kranuddannelse

At køre en kran er ikke bare noget man gør. Der skal viden til, og det skal sidde i fingrene, for det kan hurtigt blive en farlig situation på jorden

Der findes ikke mange byggepladser, hvor der ikke i en eller anden sammenhæng står en mobilkran, en lastbilkran eller en tårnkran.

Og selvom krancertifikaterne nu bliver forenklede, så bliver det ikke lettere som sådan at betjene en kran med et certifikat i hånden.

Det er fortsat farligt at arbejde i nærheden af en kran, og derfor hviler der et stort sikkerhedsmæssigt ansvar på kranførerens skuldre, for det er ham, der skal forudse, hvor lasten for enden af krogen bevæger sig hen, når han flytter med betonelementer, og andre byggematerialer.

Og at det er farligt, er der hvert år eksempler på. I sensommeren mistede en byggearbejder således livet, da han blev ramt af gods fra en tårnkran på byggepladsen ved det nye regionshospitals byggeri i Viborg. Arbejdstilsynet får hvert år 200-300 indberetninger om uheld med kranarbejde, og som sagt sker der også dødsulykker.

Grundig uddannelse
Derfor er kranuddannelsen grundig. Den praktiske prøve består sammen med en gruppeopgave og en selvstændig præstation.

Der skal løses en opgave ved hjælp af mindst to typer kraner, og foruden selve kørslen med kran bliver eleverne observeret på jorden med henholdsvis deres arbejde med anhugning, radiokommunikation og tegngivning.

Prøven til A-certifikat har en teoretisk del og en praktisk del. Den teoretiske prøve består af 30 spørgsmål om sikkerhed, opbygning og anhugning.

Kranføreruddannelsen er meget praktisk opbygget, og den teoretiske del begrænses mest muligt. Faglærer ved EUC Nordvestsjælland, Roland B. Olsen, er derfor glad for at have en praktiker ved sin side under prøverne. Roland B. Olsen fungerer af og til selv som afløser for kranførerne hos de forskellige kranfirmaer, for at han bevarer så tæt kontakt med praksis som muligt.

Praktikken særdeles vigtig
Roland B. Olsen er derfor også glad for at teknisk chef Jørgen Saabye fra udlejningsfirmaet Ajos er censor på de praktiske prøver ved uddannelsen af kranførere ved EUC Nordvestsjælland i Audebo. Han betegner det selv som en win-win situation at være censor på uddannelsen. Han repræsenterer Ajos over for en række kranførere, og får et indtryk af en lang række nyuddannede kranførere, og de nyuddannede får kontakten med en praktiker, der arbejder i branchen til hverdag og kender de praktiske udfordringer.

- Jeg er primært censor for at repræsentere vort firma og vise omgivelserne, at vi er en af de vigtige aktører på markedet. Der er rigtig meget sikkerhed i uddannelsen, og det vil vi gerne bidrage til, siger Jørgen Saabye. Han har været censor de seneste 6-7 år, og før Jørgen Saabyes tid var en anden nu pensioneret medarbejder fra firmaet censor på skolen.

Har grejet
- Det er klart, at branchen og dermed Jørgen Saabye også er interesserede i, at vi får nogle dygtige kranførere ud, siger Roland B. Olsen.

- Uddannelsen er meget vigtig for sikkerheden på byggepladserne. Vi arbejder meget med blindkørsel og i det hele taget med sikkerhed. Vi har tre sæt regler, vi skal forholde os til, og eleverne skal både vide noget om at køre med kran, de skal kunne pakke den sammen, vide noget om understøtning og kunne så meget om fejl på kraner, at de kan fortælle en montør, hvis der er noget galt med kranen, tilføjer han.

EUC Nordvestsjælland i Audebo råder over fire kraner. En tårnkran, en havnekran, en semimobilkran og yderligere en gammel model af en semimobilkran, som fungerer mekanisk og dermed ikke har den tidsforskydning, der er indbygget i de mere moderne elektronisk styrede kraner.

EUC Nordvestsjælland er dog ikke det eneste sted, der uddanner kranførere i Danmark.

Mens man på EUC Nordvestsjælland årligt uddanner tæt ved 100 kranførere, kommer der faktisk flere gennem nåleøjet i AMU Hoverdal, der ligger ved Spjald i det midtjyske. Her kommer der godt og vel 100 nye kranførere ud om året.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|