23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Alle ansøgere blev prækvalificeret på Nyt OUH

Region Syddanmark er tilfreds med et ansøgerfelt på fire kandidater til entrepriser for 1,6 mia. kroner på Nyt OUH
Prækvalificerede
- CMB/Itinera (Italien)
- MT Højgaard
- NCC og Bravida
- 5E Byg

De tre første er prækvalificeret til samtlige fire klynger, mens 5E Byg er prækvalificeret til to af dem

De fire ansøgere, der anmodede om at blive prækvalificeret til klyngeentrepriserne på byggeriet af det nye universitetshospital i Odense (Nyt OUH), fik alle deres ønske opfyldt.

Bygherren Region Syddanmark mener, at konkurrencefeltet til det store sygehusprojekt til 1,6 mia. kroner er tilfredsstillende, selvom ingen blev sorteret fra, da bygherren udpegede de prækvalificerede.

- Det er et glimrende felt, vi står med. Vi har store danske virksomheder med, en udenlandsk virksomhed og en lidt mindre lokal entreprenør, så der er flere segmenter repræsenteret, der kommer med forskellige referencer og perspektiver, siger Peter Holm, der er vicedirektør på Nyt OUH.

Han fremhæver desuden, at regionen kender alle aktørerne i forvejen. Italienske Itinera/CMB, MT Højgaard og NCC/Bravida konkurrerer i øjeblikket om to totalentrepriser på Nyt OUH, mens 5E Byg fra Fyn er i gang med fase to på Aabenraa Akutsygehus.

Hård konkurrence
Peter Holm fortæller, at ambitionen var at prækvalificere tre til fem aktører. På forhånd forventede regionen at modtage fire til seks anmodninger om prækvalifikation.

- Vi kunne vel have ønsket flere, men det kan man altid. Vi har ramt inden for det forventede, og vi er på ingen måde skuffede. Nu krydser vi bare fingre for, at alle fire deltagere vil være med hele vejen gennem konkurrencen, siger han.

Region Syddanmark oplevede på det første store udbud på Nyt OUH, som i øvrigt nærmer sig en afgørelse, at to prækvalificerede entreprenører sprang fra. Oprindeligt anmodede seks om prækvalifikation, altså en smule mere end de nuværende fire ved det seneste udbud.

Vicedirektøren peger på, at der er flere store og komplekse projekter i udbud i øjeblikket. Og det skærper konkurrencen om at tiltrække entreprenører.

- Det nye universitetshospital i Køge er for nylig sendt i udbud. Det er også et enormt byggeri, og der har man samme procedure med konkurrencepræget dialog, som vi har. Og dem er vi jo i konkurrence med, for entreprenørerne har en begrænsning på, hvor mange projekter de kan byde ind på. Og i det lys synes jeg faktisk, at det er ganske tilfredsstillende med fire interesserede, siger Peter Holm.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.189|