Håndværkerfradraget skal også omfatte håndværk
Håndværkerfradraget har levet en omtumlet tilværelse, siden det så dagens lys i 2011: Seks år ind og ud af den politiske intensivafdeling med mange ændringer undervejs, og det var også kortvarigt afskaffet i 2013 og 2015 med uheldig stop-and-go adfærd til følge. Fradraget er nu igen i centrum i slutspillet om finansloven.
Mange økonomer er enige om at hade det i befolkningen ellers ret populære håndværkerfradrag. Det er en grim ælling og et økonomisk redskab, der passer dårligt ind i værktøjskassen i den renskurede neoklassiske modelverden, hvor også fænomener som sort arbejde og gør-det-selv er svære at sætte på formel.
Generøs svensk ordning
Senest har de økonomiske vismænd i efterårsrapporten endnu engang anbefalet at nedlægge fradraget. Men ifølge en analyse fra Tænketanken Kraka i 2017, forbedrer et bredt service- og håndværkerfradrag skattesystemet strukturelt ved at give forbrugerne en økonomisk gulerod på de områder af hverdagen, der er mest eksponeret for sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv arbejde.
Det er man udmærket klar over på den anden side af Øresund, hvor de tilsvarende ordninger, RUT- og ROT-avdraget, har været hjørnesten i den økonomiske politik siden 2009, både under borgerlig og social-demokratisk regering. Ifølge Skatteministeriet er de svenske ordninger ni gange så generøse som den tilsvarende danske Boligjobordning - senest i 2016 brugte man i Sverige cirka 15 mia. svenske kroner på RUT og ROT.
Færre ønsker sort arbejde
Men i Danmark er det en politisk kamp fra hus til hus - selvom resultaterne er gode. Rockwool Fondens Forskningsenhed har konkluderet, at det sorte arbejdes andel af BNP faldt fra 3,3 procent i 2010 til 1,6 procent i 2014, da fradraget var på sit højeste. Så ifører Rockwoolfonden sig ganske vist forskningens kyskhedsbælte og siger, at det ikke matematisk kan bevises, at faldet i sort arbejde helt eller delvis kan tilskrives håndværkerfradraget.
Set fra Dansk Byggeri er der dog rigelige indicier. Hertil kommer, at vores medlemsvirksomheder ude i virkeligheden nu langt sjældnere konfronteres med ønske om arbejde uden regning.
Ikke kun serviceydelser
I øjeblikket går det godt i bygge- og anlægsbranchen. Derfor skal det for god ordens skyld slås fast, at hvis man abonnerede på præmissen om håndværkerfradraget som rent konjunkturredskab, så burde det formentlig udfases, selvom der fortsat er ca. 24.000 færre beskæftigede i branchen end før krisen.
Men der er brug for ro og regelmæssighed i rammevilkår for både forbrugere og virksomheder. Derfor var det et godt første skridt, at regeringen med finanslovsforslaget anerkendte håndværkerfradraget som vigtigt strukturelt økonomisk redskab og foreslog, det gøres permanent - men nu til gengæld kun for serviceydelser (!) Dansk Byggeri arbejder for, at gode politiske kræfter i den endelige finanslovsaftale sikrer, at håndværkerfradraget også fremover kommer til at omfatte håndværk.
Artiklen er en del af temaet Debat.
