23948sdkhjf

Ny fleksibel lastvognslift - når tagflader på bagsiden

Ringsted Liftudlejning ApS har med afsæt i deres kunders behov og ønsker fået speciallavet en 64 meter høj Palfinger lastvognslift.

Mange nye bygninger skyder op med store glasfacader, elektroniske solafskærmninger med videre og ældre bygninger skal have udført reparationer af tage. Det stiller nye krav til de, som skal servicere og vedligeholde bygningerne og ikke mindst til det liftmateriel, der skal kunne stå mål med disse opgaver.

- Vi har lyttet til vores kunder, der længe har efterspurgt lifte, der kunne række længere op og ud og helt om på den anden side af byens karreer. Der har ligeledes været ønsker om fleksible kurve, hvorfra man kunne udføre mere omfattende reparationer, men som samtidig tager hensyn til mandskabets arbejdsstillinger. De ønsker kan vi opfylde nu, fortæller ejer af Ringsted Liftudlejning, Morten Lynghøjen.

Med afsæt i en Jumbo Class NX P640 fra Palfinger og i samarbejde med Danilift A/S i Farsø har Ringsted Liftudlejning nu fået leveret en specialbygget lastvognslift, der opfylder alle deres krav og ønsker.

- Liften kan række 64 meter op og har en jip/kurvearm der er 20 meter lang. Det gør den i stand til at komme ned på bagsiden af hustaget og foretage reparationer ind mod baggården. På en typisk ældre ejendom i København vil denne lift kunne nå tagrenden på gårdsiden. Der er monteret et kamera med lys på armen, så man via en skærm kan se forhindringer ud mod gaden, når der arbejdes på tagfladerne mod gården. Selve kurven kan rotere 220° til hver side, hvilket giver mulighed for bedre ergonomiske arbejdsstillinger. En 400 volt generator sørger for op til 6.600 kW i kurven til svejseopgaver og lignende. Liften har integreret en minikran (300 kg) i kurven med elektrisk spil, så der kan håndteres for eksempel vinduer med en vægt op til 250 kg. Kurven er oplyst med integreret LED-lamper og har desuden varme i gulvet, som giver komfort på kolde vinterdage.

Liften udlejes med betjening, og det bliver en af Ringsted Liftudlejnings mangeårige medarbejdere Kjeld Nielsen, der får ansvaret for, at liften kommer sikkert op og ned igen.

Selve lastvognen har fået helt glatte sider, som både letter rengøringen, men samtidig skjuler hylder og skabe, hvor der blandt andet er plads til afspærringsmateriel.

- Vi har alt med til afmærkning og afspærring af vejen. Bilen er desuden udstyret med løbe-lys-pile i LED på bageden som bruges, når liften er i brug. Så sikkerheden er i top, forsikrer Morten Lynghøjen.

Ringsted Liftudlejning leverer et totalkoncept, hvor de tilbyder at stå for alt fra besigtigelse af arbejdsstedet, projektering, indhentning af tilladelser fra myndighederne, opstilling og styring af lift under arbejdet.  

Lastvognslift Palfinger

Maks. Arbejdshøjde: 64 m
Maks. kurv gulvhøjde: 62 m
Maks. vandret udlæg med
kurvbelastning 120 kg.: ca. 40 m
Kurvrotation: 2 x 220 °
Maks. Kurvbelastning: 600 kg
Kurv mål - bredde / længde / højde: 381 x 104 x 11 m
Højde i transportstilling: 3,93 m
Bredde i transportposition: 2,51 m
Samlet længde: 11,93 m
Samlet vægt: 32.000 kg

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087