Mænd sidder på magten i byggeriets top

Det kræver kun én hånd at tælle kvinderne på de øverste ledelsesniveauer i byggeriets top.

De største virksomheder fra bygge- og anlægsbranchen har til sammen ansat to kvindelige direktører og et tilsvarende antal bestyrelsesforkvinder.

Det viser en analyse, Licitationen - Byggeriets Dagblad har foretaget af de 27 virksomheder, der sidste år omsatte for mindst 1 mia. kr.

Her er andelen af kvindelige direktører på tre procent, mens de kvindelige bestyrelsesformænd udgør syv procent. 17 procent af de 125 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i byggeriets milliardvirksomhederne er kvinder.

- Jeg mener grundlæggende, diversitet er en god ting. Så hvis topledelsen i en virksomhed ikke afspejler samfundet og omgivelserne, synes jeg, det er et problem. Virksomhedens ledelse kommer simpelthen til at mangle dynamik og drive, siger Anne Wennewold.

Hun er en af de fire undtagelser i Licitationens analyse som økonomidirektør i Colas Danmark A/S, hvor hun er medlem af både direktion og ledergruppe.

Spild af penge og talent
Anne Wennewolds holdning møder opbakning fra Inge Berneke. Hun har siden 2005 arbejdet i Egon Zehnder, der er verdens tredjestørste rekrutteringsvirksomhed med 63 kontorer i 37 lande og en omsætning på over fire mia. kr.

Inge Berneke, der blev partner i den schweiziske virksomhed for fire år siden, skrev i 2010 bogen, "Kvinde, kend din karriere".

Hun mener, det er et stort spild af både samfundsmæssige og menneskelige ressourcer, når kvinder ikke udnytter deres eget potentiale til at stryge helt til tops i erhvervslivet.

- Som samfund investerer vi i både drenge og pigers uddannelse gennem gratis skole og uddannelse, SU, lån med mere. Når man gør det, bør man som samfund også sikre, at der kommer noget igen. Derfor er det et problem, hvis vi ikke får udnyttet den kvindelige arbejdsstyrke i tilstrækkelig grad og ikke får udviklet flere af de kvindelige ledertalenter, der findes

Tyndt rekrutteringsgrundlag
Ifølge en analyse fra DI er 12 procent af direktørerne i dansk erhvervsliv kvinder, mens andelen blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i de såkaldte Large Cap-selskaber er på 26 procent.

Begge andele er stigende og ligger markant højere, end det er tilfældet blandt bygge- og anlægsbranchens største virksomheder. Det gode spørgsmål er derfor, hvorfor det forholder sig sådan, når de fleste er enige om de mange fordele ved at have kvinder med i direktioner og bestyrelser.

- Den grundlæggende forklaring på, der er så få kvinder i toppen af byggeriet, er nok, der er så få kvinder generelt i byggeriet. Hvis man skal sørge for, der kommer flere kvinder i topledelsen, skal man ændre på hele fødekæden, siger Louise Pihl, der er underdirektør i Dansk Byggeri.

Hun henviser til, at mens kvinder udgør 38 procent af arbejdsstyrken i det private erhvervsliv, så er andelen i bygge- og anlægsbranchen på 9 procent.

Koldt på toppen som kvinde
Og det er et selvforstærkende problem, mener Inge Berneke. For mens diskussioner om biologiske kønsforskelle og indretningen af barsel ofte optager debatten, så taler vi sjældnere om inklusion af kvinder på mandsdominerede arbejdspladser.

- Det kan være en utrolig stor udfordring altid at være den eneste, der stikker ud. I en ledergruppe med mange mænd er det lettere for unge mænd at finde en mentor, de kan spejle sig i og som også ofte hjælper dem videre i deres karriere. Kvinders såkaldte strategiske netværk er ofte langt svagere. Derfor skal virksomhederne arbejde professionelt med de kvindelige talenter og sikre, at de både får den mentoring og sponsorship, der er nødvendig, for at gøre karriere, siger Inge Berneke.

Colas-direktør Anne Wennewold vurderer, at mange byggevirksomheder har en tendens til at træffe "det sikre valg" i form af manden i en direkte jobduel med en kvinde. Hun frygter også, at mange kvinder på forhånd opgiver at søge job i branchen.

- Der ligger nok også noget branding i det for byggebranchen. Jeg kunne godt tro, det skræmmer nogle kvinder væk, at der ikke findes så mange kvinder i branchen, som ligner dem.

- Men jeg ser ikke de store udfordringer ved at være kvinde i byggebranchen. Tværtimod har man som kvinde måske endda nemmere ved at skabe sig et spillerum, end man har som mand. Så for mig at se er den store udfordring at få kvinderne ind i byggebranchen i første omgang.

Små skridt i den rigtige retning
Både Anne Wennewold, Inge Berneke og Louise Pihl fra Dansk Byggeri vurderer dog, at udviklingen bevæger sig i den rigtige retning, hvis man ønsker at se flere kvinder i toppen af bygge- og anlægsbranchen.

Det skyldes blandt andet, at stadig flere kvinder tager relevante uddannelser, mens byggevirksomhederne bliver bedre til at tænke bredt, når de rekrutterer medarbejdere til de øverste ledelseslag.

- Der har været en tradition for, ledelsen i byggeriet har været meget ingeniørtung. Så i takt med, flere kvinder vælger en ingeniøruddannelse, kan det være, flere af dem kommer ind i ledelsen. Samtidig ser man en tendens til, der kommer flere økonomer, jurister og så videre ind i topledelsen af byggeriet. Dermed kan det være, der også kommer flere kvinder ind, siger Louise Pihl.

Også fra bunden synes fødekæden af kvinder at være styrket. Ifølge Danmarks Statistik har branchen i gennemsnit beskæftiget omkring 15.000 kvinder i år, svarende til en andel på 9 procent. Det er en stigning på 36 procent fra 2013, hvor branchen i gennemsnit beskæftigede 11.000 kvinder, hvilket udgjorde 7 procent af byggeriets daværende arbejdsstyrke.

Samtidig blev antallet af kvinder på byggeriets uddannelser mere end fordoblet fra 2014 til 2016, hvor optaget var på 1.025. Det er små skridt, men de går i den rigtige retning, lyder vurderingen.

- Jeg er grundlæggende optimistisk. Det går den rigtige vej, men det er en udvikling, der kommer til at tage lang tid, lyder det fra Anne Wennewold.