Hvornår er byggeri bæredygtigt?

| Af Thomas Uhd, branchechef, Dansk Beton | Tip redaktionen om en historie

Der skal dokumentation på bordet, når det gælder materialers bæredygtighed, skriver branchechef i Dansk Beton som reaktion på kronik om træs egenskaber i sidste uge

Bæredygtighed er desværre blevet et løst begreb - et populært buzzword - som bruges i flæng og ofte uden dokumentation.

Konsekvensen er, at man så ikke aner, hvornår et byggeri reelt set er bæredygtigt eller ej. Det er ærgerligt for både byggeriet og bæredygtigheden.

Et eksempel på dette sås sidste uge i en kronik i Licitationen - Byggeriets Dagblad af brandingeniør Finn Larsen (14/11-17, red.).

Kronikken handlede egentlig om brand. Det er en kendt sag, at beton er brandresistent og derfor særligt god til at bygge højhuse.

Nu forskes der så i, hvordan træ kan gøres brandresistent. Det bliver spændende at se de resultater. Men kronikken blev samtidig brugt til at fremføre en udokumenteret påstand om træ og beton: "Fordelen ved træ er, at det er et langt mere bæredygtigt byggemateriale end for eksempel beton."

Solid, valid viden
Når jeg skriver udokumenteret, så skyldes det, at der faktisk foreligger solid, valid viden, som fortæller en anden og langt mere nuanceret historie. Jeg kan for eksempel henvise til et omfattende svensk LCA-studie gennemført af Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, som sammenlignede et ens boligbyggeri i træ og beton. Resultat: Identisk miljøaftryk.

I Dansk Beton har vi - af en uafhængig rådgiver naturligvis - fået lavet en beregning af CO2-aftrykket af to ens etagebyggeri udført i lette og tunge materialer.

Alt baseret på officielle beregningsmetoder. Og ja, den indlejrede energi er højere i den tunge bygning. Det er kendt stof. Men hvad, der ikke er lige så kendt stof, er, at den tunge bygning har et lavere energiforbrug på grund af den termiske kapacitet. Resultat: CO-aftrykket er bedre i den tunge bygninger end i den lette efter 60 års levetid.

Ser man på DGNB-certificeringer - den mest udbredte bæredygtighedscertificering i Danmark - så er både guld- og platin-certificeringer helt gængs for betonbyggerier.

Et fælles sprog
Dansk Beton har netop udgivet en samlet opgørelse over beton set i et bæredygtighedsperspektiv. Alt i den publikation er dokumenteret, så man kan tjekke referencerne. Og der findes miljøvaredeklarationer på al betonproduktion, så der er gennemsigtighed om miljøaftrykket.

Skal byggeriets miljøaftryk reelt vurderes, kræver det dokumentation. Den får man med miljøvaredeklarationer, som bruges i komplette livscyklusanalyser.

Som de siger hos DGNB: Det giver et fælles sprog for bæredygtighed - og en ensartet metode til at dokumentere dette. Jeg kunne ikke være mere enig.

Det skal dokumenteres
Derfor er det også godt, at man fra officielt hold i Bygningsstyrelsen stiller gode redskaber til rådighed til både livscyklus og totaløkonomiske analyser. Og når SBi nu er i gang med at udarbejde frivillige bæredygtighedsklasser, vil jeg håbe, at de også vil pege i den retning.

Heldigvis oplever jeg i stigende grad, at bæredygtighed bliver betragtet, som noget der skal dokumenteres.

Her er valid viden i form af miljøvaredeklarationer og livscyklusanalyser vejen frem.



Hold dig opdateret med Licitationen
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Kommentarer

Mikael Koch
Kære Thomas Uhd

Vi er fuldstændig enige om, at ting skal dokumenteres, men man skal bruge de rigtige og relevante data og holde sig for øje hvad målet er. På LCA kan du regne på indlejret energi, eller du kan regne på CO2 reduktion, som er det klimamål Danmark har. Det er rigtigt, at træ har meget indlejret energi, men til forskel for beton, hvor energien er brugt og resurserne ikke fornyelige, så har træet brugt solen og luftens CO2. Energien i træet er forsat til stede, og kan genbruges eller brændes. Hvis træet brændes, erstatter det friskskåret træflis, der ellers bruges til fjernvarme. Det er derfor også vigtigt, når man sammenligner LCA, at alle relevante faser er med i sammenligningen.

Hvad angår den svenske undersøgelse fra SP du henviser til, så skal du lige tjekke de input data, der er brugt for betonen. I undersøgelsen er anvendt data for en beton, der endnu ikke findes. Der er derimod tale om et tænkt fremtidsscenarie.

Så måske er der håb for betonen, og det er bestemt ønskeligt at forbedre betonen og optimere på jernarmeringen. En dag har betonen måske forbedret LCA data, men modsat træet er betonindustrien der ikke endnu. Selvom betonen skulle blive fremstillet med vedvarende energi, så er de ressourcer der indgår i fremstillingen ikke fornyelige.

Du henviser i øvrigt til jeres egen publikation, hvor I frisk skriver, at betonelementer er det materiale, der bedst kan opnå DGNB platin. Men apropos ’løst begreb’, så findes der i dag kun 2 platinprojekter i Danmark og de er tilfældigvis lavet med beton, men det siger måske lige så meget noget om, at referenceværdierne i DGNB er sat for lavt i forhold til potentialet i træ og bedre beton. I øvrigt bliver der nu regnet på, hvor meget bedre et af platinprojekterne ville have præsteret, hvis det var lavet af træ.

Du prøver også at fremhæve betonens brandegenskaber, men husk at brandforløbet i træ er meget forudsigeligt og nemt at beregne reststyrken i. Stål og jernarmeret beton derimod får meget pludselige svigt, da især armeringen og fastholdelsen af denne har det svært ved høj varme. Hvis du varmer et CLT element op med 1000 grader på den ene side vil temperaturen på den anden side efter en time kun være steget med 9,5 grader og den vil stadig kunne modstå et frit fald fra en voksen person.

Jeg er helt enig i, at vi skal holde et seriøst informationsniveau baseret på objektive data, og jeg er sikker på, at der er plads til både beton og træ i fremtiden. Det er bestemt på tide, at betonen bliver udfordret. Jeres reaktioner tyder da også på, at I føler jer udfordret og det er glædeligt for udviklingen mod et mere bæredygtigt samfund.

Mikael Koch
Direktør Træinformation

Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Nyt om navne

Danmarks første cirkulære boligbyggeri som det gode eksempel

Ugens konkurser - uge 3

Ny butik i Albertslund: Optimera vil være stærkere i Storkøbenhavn

Storstrøms-entreprenør skylder penge i Norge

En række underleverandører på det norske anlægsprojekt Follobanen mangler penge fra den italienske entreprenør Condotte

Nyhedsbrev

Online Avis Arkiv

Østjysk hospital får et familiehus

C.C. Contrator, Cubo Arkitekter og Midtconsult står bag projekt ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Give Stålspær lander stor sygehusordre

Ugens nye virksomheder - uge 3

DAGENS LEDER: Fondsfinansiering er en falliterklæring

Debat
Håndværkerne skaber rekordmange iværksætterjob

Spildevands-selskab ansætter "ny" direktør

Den hidtidige konstituerede direktør i Middelfart Spildevand fortsætter på permanent basis

S vil sikre flere puljepenge til bredbånd på landet

Plus

Nye byggeopgaver på vej

Spar på kræfterne med verdensnyhed fra Bosch

Plus

Nye anlægsopgaver på vej

Plus

Fond skyder flere penge i erhvervsskoler

Grundejernes Investeringsfond går yderligere ind i arbejdet med at nedbringe renoveringsefterslæbet og har allerede støttet erhvervsuddannelser med over 22 mio. kroner

Plus

Erhvervsskoler: Skær ned et andet sted

Håndværks- og konstruktøruddannelserne er glade for flere fondspenge, der kan gøre de unge mere klar til fremtiden. Men pengene må ikke bare være lappeløsninger til en statslig omprioritering

Her er vinderne af DM i Skills 2018

Se hvem der har vundet DM i Skills i bygge- og anlægsfagene

Cobe designer nye ladestationer til elbiler

Renovering og nybyggeri: JCN Bolig får stor opgave i Gellerup

188 nye blandede boliger opføres ved eksisterende boligblok i Aarhus-bydelen.

Nyt om navne

Plus

Nye anlægsopgaver på vej

Plus

Portræt
Arkitektfirmaets hukommelse går på pension

Når den tidligere adm. direktør i Dall & Lindhardtsen stopper, så stopper også en medarbejder med stærke holdninger til, hvor arkitekturen er på vej hen

Plus

Nye byggeopgaver på vej

Lokkes til provinsen med bonus og hjemmearbejdsdage

DAGENS LEDER: Inspirationen skal starte i folkeskolen

Plus

Anlægsgartner holder fast i Norge

Plus

Lærerne skal vide mere

Plus

Ejer: Bülow Huse findes også i fremtiden

Nyt om navne

Plus

Nye byggeopgaver på vej

Plus

Klar - parat - SKILLS

Østjyske motorvej får seks spor

DAGENS LEDER: Udflytning må ikke koste ekspertise

Plus

Nye anlægsopgaver på vej

Plus

Anlægsgartner bygger nyt hovedkontor

Debat
LEI-koder - verdens største uretfærdighed?

Se alle Medlemmernes egne nyheder

RAILQ™ – Undersøgelse af kranens køreskinner

SnoerGlas vinder DM i Skills for glarmestre

FUGTKONTROL byder igen i år velkommen på vandværksmessen i Roskilde

Hvad er forskellen på grå og rødbrune plastrør?

Velkommen til endnu en arbejdsmiljøkonsulent hos Avidenz

Afterski-party i Hornslet

Kantlimning og fleksibel produktion i fokus: SCM DIGITAL DAYS i Rimini

Give Stålspær får kæmpeordre til nyt Psykiatrisk Center

Vi søger en jeg-tænker-muligheder-og-resultater Intern salgskonsulent

Endnu en ny advisor hos V2C

IKT-specifikationer og -aftale

Bendt Bendtsen: PKA og SustainSolutions tager skridt i den rigtige retning

Beskyttelse af sikkerhedsgrunde

Løft, surring, faldsikring og afspærring til kloaker

EnergyLab Nordhavn nomineret til Energi- og Miljøprisen.

LED i det offentlige: Skoler

Belimo giver dig gratis, elektroniske hjælpemidler

Metsä Wood Taking Wood

Hvorfor er der behov for at forhindre støj på arbejdspladsen?

Ribu Inventarsnedkeri A/S

DLH tester verdensnyhed indenfor modificeret krydsfiner.

Made for real.

Så langt er DM i Skills-deltagerne fra Learnmark nået

Få besøg af vores mobile showroom.

Entreprenørgården i Aabenraa sparer tid ved hegnsklipning

Send til en kollega

0.346