23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Presset anlægsbranche rammer fødekæden

Anlægsentreprenørerne oplever lige nu minusvækst og det kan mærkes hos underleverandørerne. Hos sjællandsk stålvirksomhed har det betydet ændringer i produktionen

Forskydningen i bygge- og anlægsbranchen, hvor byggeentreprenørerne stormer frem, mens anlægsentreprenørerne samlet set oplever negativ vækst forplanter sig ned gennem branchens fødekæde.

En af de virksomheder, der kan mærke, at anlægsområdet lige nu døjer med manglende offentlige investeringer er Celsa Steel Service, der er leverandører af armeringsstål.

Her har direktør Søren Kilmose virkelig mærket et skifte fra anlæg til nybyg.

Få dages levering
Han vurderer, at hvor virksomheden sidste år afsatte 60-65 procent af sin produktion til de jyske motorvejsprojekter og til infrastrukturprojekterne omkring de nye supersygehuse, så er billedet i år, at 65 procent af virksomhedens produkter bliver leveret til de storkøbenhavnske nybyggerier, fortæller han.

Det har krævet nogle ændringer i produktionen.

- Vores produktion er gået fra at være store kraftige konstruktioner til i stedet at være mindre og langt mere komplekse. Samtidig skal vi kunne levere hurtigere i takt med at byggeriet tager form. Det betyder, at vi altid skal holde vores produktionsapparat i gang, så vi kan være klar til at levere på ganske få dage, siger Søren Kilmose.

Halvtomme biler
Som Licitationen - Byggeriets Dagblad skrev i går, har byggeentreprenørerne i årets første tre kvartaler en fremgang i omsætningen på 12,2 procent, mens anlægsvirksomhederne oplever en decideret negativ vækst på minus 0,4 procent, viser tal fra Danmarks Statistik, som Dansk Byggeri har regnet på.

Samlet har bygge- og anlægsbranchen en omsætningsvækst på 7,4 procent i årets første tre kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år.

Den forskydning har for Celsa Steel Service også givet nogle ulemper, forklarer direktøren.

- På transporten har vi store fordyrelser, fordi vi ikke længere kan vente og fylde bilerne op. I stedet skal vi levere hurtigt og direkte fra produktionen, siger Søren Kilmose.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.223|instance-web01