23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Turen går til tusinder af byggerier

Realdania har pengene og ekspertisen. Danmark har bygningerne, naturen og ildsjælene. Om det vitamintilskud til det byggede miljø fortæller en ny originalt tænkt rejsebog

Realdania har siden år 2000, da den filantropiske forening blev oprettet, støttet 3.100 projekter og uddelt mere end 17 mia. kroner.

Pengene er gået til aktiviteter, hvis formål er at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Og når man er meget stærk, skal man også være meget rar, har foreningens adm. direktør Jesper Nygård sagt ved flere festlige lejligheder.

En ny bog "Turen går til Realdania" fortæller nu over 168 sider historien om flere af projekterne, og man får samtidigt et godt billede af, hvor langt ud i landets kroge, pengene rækker - fra prestigeprojekter og kulturperler som Kronborg kulturhavn, Kalø Slotsruin, Børlum Kloster og Vadehavscentret til renoveringsprojekter og naturforskønnelser som Østerlars Trampestier, Havbadet i Nørre Vorupør eller Ledreborg Slotshave.

Det hele rigt illustreret som i enhver anden guidebog i den berømte Turen går til-serie fra Politikens Rejsebøger.

Forfatteren Jannie Schjødt Kold og en talentfuld række af (arkitektur)fotografer som Carsten Ingemann, Adam Mørk og Claus Bjørn Larsen, blandt mange andre giver med andre ord lyst til at opleve mere af Danmark.

Den alternative guidebog giver en større forståelse for, hvad frivillighed, ildsjæle, fælleskab og solid natur- og byggefaglig viden betyder for livskvaliteten i nogle hjørner af Danmark, hvor Realdanias penge og rådgivning rækker langt.

Bogen er indbydende layoutet med informative faktabokse, hvor vi for eksempel også kommer en tur til Grønland, får indblik i Realdania-kampagner som for eksempel Fremtidens Herregård, og får præsenteret de vigtigste årstal helt tilbage til Københavns brand i 1795, der satte gang i begrebet realkreditten, så folk kunne komme på fode igen.

For særligt interesserede kan man få styr på forløbet omkring først Østifternes Kreditforening, der senere blev en del af Kreditforeningen Danmark, der i 1993 ændre form til først RealDanmark og i 2000 til Realdania med den store pengetank og en egenkapital på nu 22 mia. kroner.

Så kan man indvende, at bogen måske også indeholder rigeligt pligtstof fra Realdanias chefgange, og at forfatteren for underholdningens og læseværdiens skyld kunne have fokuseret mere på de mennesker, der har arbejdet med og fået glæde af projekterne, men det er skønhedspletter i en stærk udgivelse, der både giver viden og udlængsel.

Turen går til Realdania 
Af Jannie Schjødt Kold 
168 sider 
Politikens Rejsebøger 
 
 På realdania.dk kan man hente bogen gratis i e-bogsformat (e-pub).

Bogen kan også hentes hos Realdania, Jarmers Plads 2, København eller Realdania By & Byg, Nørregade 29, Odense

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web01