23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rockwool ekspanderer og hæver priserne

Prisstigningerne vil fortsætte, siger topchef Jens Birgersson efter Rockwools regnskab for tredje kvartal, som viser fremgang på både top- og bundlinje

Markederne efterspørger fortsat Rockwools produkter i stor stil, selv om den danske isoleringsgigant har hævet priserne i løbet af 2017. Sådan lyder den gennemgående overskrift, efter Rockwool onsdag præsenterede virksomhedens regnskab for tredje kvartal.

Og det bliver der ikke ændret på, når året er omme, hvis det står til Jens Birgersson, der har stået i spidsen for Rockwool siden 2015.

- Vi sælger mere, og ja, vi hæver priserne. Råvarepriserne steg i starten af året, og det kom som et stort chok, vi ikke var forberedte på. Men vi har ikke sendt hele regningen videre, og halvdelen af prisstigningerne har vi håndteret ved at reducere omkostningerne og øge produktiviteten, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Prisstigninger fortsætter
Ifølge Jens Birgersson har Rockwool stadig et efterslæb efter stigningen på råvarepriserne i starten af året. Samtidig mener Rockwool-chefen, det kun er rimeligt, virksomheden belønnes for hele tiden at udvikle på produkterne i høj kvalitet.

- Vi vil fortsætte med moderate prisstigninger også næste år, for den proces er vi ikke færdige med endnu, men vi sender ikke den fulde regning på X mio. kroner videre til kunderne, for det er ikke sådan, vi driver forretning, siger han.

Ny milliard-fabrik
Rockwool kom ud af tredje kvartal med en overskudsgrad på 12,4 procent.

Det får isoleringsgiganten til at hæve forventningerne til året som helhed fra godt 10 procent til knap 11 procent.

Væksten skal især findes på de kendte markeder i Europa og Østeuropa, hvor den generelle fremgang giver Rockwool medvind.

I USA har Rockwool investeret en milliard kroner i en ny fabrik, som skal åbne i 2020, hvilket skal være med til at sikre væksten på det nordamerikanske marked. Til gengæld er der ikke umiddelbare planer om at åbne en ny fabrik i Kina, ligesom Jens Birgersson er tilbageholdende med at fortælle om tidsplanen for byggeriet af en fabrik på den 180.000 kvadratmeter store grund, virksomheden har købt uden for Stockholm.

- Det er voldsomt dyrt at bygge en stenuldsfabrik, så det er ikke noget, vi har lyst til at sætte i søen for så at finde ud af, den skulle have ligget et andet sted tre måneder senere. Derfor fortæller jeg ikke noget om de planer, vi har, før vi rent faktisk stikker spaden i jorden og begynder at bygge, siger Rockwool-chefen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03