Sikkerhed fra top til tå
GPP Perimeter Protection har stået for alt indhegning ved opførelsen af Storstrøm Fængsel. Udover de store inder- og yderhegn indbefatter det også låger, skydeporte, bomanlæg og ikke mindst pullerter. Virksomheden har også stået for sikringen af Enner Mark Fængsel i Horsens, der stod færdig i 2006, samt en række andre fængsels-og arresthuse. GPP Perimeter Protection var derfor udstyret med en solid erfaring i arbejdet på Storstrøm-fængslet.
Svære flugtbetingelser
Der er en række foranstaltninger, som er helt unikke for fængselsbyggerier, og disse kan være af såvel overordnet som helt lavpraktisk karakter.
– Det er klart, at man skal gøre sit yderste, for at de indsatte bliver, hvor de er. Hegnet bliver derfor gravet temmelig dybt i jorden, så man skal et godt stykke ned for at lege muldvarp og grave sig under. Desuden bliver alt monteret med specielle sikkerhedsbolte, hvilket gør det umuligt at demontere hegnet, og alle porte og låger er sikret, så det ikke er muligt at bryde dem op eller yde hærværk på dem, fortæller Christian Oxdorf, adm. direktør i GPP Perimeter Protection.
Fokus på terror
GPP Perimeter Protection er specialister i perimetersikring inden for terrorbeskyttelse, kriminal- og psykiatriområdet. Et af deres produkter, en anti-terror og crashtestet pullert, blev leveret til Storstrøm Fængsel, og pullerter som disse er i stand til at stoppe selv store køretøjer i høj fart.
– Vi har en del fokus på terrorbeskyttelse. For tiden ser vi desværre alt for mange eksempler på, hvordan det kan gå, hvis man ikke gør noget. Med vores pullerter, der kan installeres overalt, har man en præventiv og evig aktiv terrorsikring, udtaler Christian Oxdorf.
FAKTA: • GPP Perimeter Protection er en del af Perimeter Protection Group, som også har afdelinger i Sverige, Finland, Tyskland og Schweiz. • Virksomheden er den eneste i Danmark, der sælger højsikringsprodukter via egenproduktion. • I samarbejde med det amerikanske forsvar har Perimeter Protection Group udviklet anti-terror produkter, som kan stoppe tonstunge lastbiler • Læs mere på www.perimeterprotection.dk |