23948sdkhjf

Boligprojekt i Odense gør klar til etape 2

32 nyopførte rækkehuse får nu selskab af 69 lejligheder, der indrettes i bevaringsværdige bygninger

Med Dansk Boligbyg som totalentreprenør har SEB Ejendomme nu afsluttet byggeriet af 32 rækkehuse i historiske omgivelser ved Sukkerkogeriet, der blev opført i Odense i 1873 og fungerede som sukkerkogeri frem til 1970.

De 32 rækkehuse skulle stå klar til indflytning den 1. november, og netop nu arbejder nedrivningsmaskinerne på at fjerne dele af de bygninger, som tidligere husede Odenses teater- og skuespilskole, for at gøre plads til endnu flere boliger.

Udviklingen af Sukkerkvarteret, som området kaldes, tager afsæt i Creo Arkitekters helhedsplan for i alt 140 boliger i det tidligere industrikvarter vest for Odense centrum.

Størstedelen af de nyopførte rækkehuse er solgt, og SEB Ejendomme igangsætter nu etape 2, som kommer til at bestå af 69 boliger med et samlet areal på cirka 6.200 kvm.

Særlige hensyn
Boligerne indrettes i Sukkerkogeriets gamle bygninger. Den største af disse dannede indtil for nylig ramme om Odense Teater, som nu er flyttet til det nye Odeon.

Planerne for etape 2 har krævet særlige hensyn for at sikre, at bygningernes arkitektur, facader og vinduespartier bevares i videst mulige omfang. Indvendigt bliver alt til gengæld som nyt.

De 69 boliger spænder i størrelse fra 50 til 124 kvm, alle med enten altan eller tagterrasse.

Byggeriet af etape 2 forventes igangsat i starten af det nye år, og i lighed med etape 1 bliver det med Dansk Boligbyg som totalentreprenør. SEB Pension har endnu ikke besluttet, om boligerne i etape 2 skal være til udlejning eller til salg.

Den tredje og sidste etape, "Sukkerhaven", forventes opført i 2020-21.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14