23948sdkhjf

Vi holder, hvad vi lover

Det var Per Aarsleff A/S, der landede den beløbsmæssigt største enkeltentreprise i forbindelse med etableringen af den nye jernbanestrækning mellem København
og Ringsted. Entreprisen handlede om blot 3,7 kilometer af den 60 kilometer lange bane, men bød til gengæld på masser af udfordringer. Per Aarsleff har blandt andet
etableret to cut and cover-tunneller på henholdsvis 560 og 695 meter samt fire broer, som går hen over den nye jernbanestrækning. Tunnellerne blev bygget på stedet
i åbne udgravninger ned til 11 meters dybde under eksisterende niveau. Indfatningsvæggene blev udført med henholdsvis 32.000 m² spuns- og 22.000 m² sekantvægge. Arbejdet med at bore de mange kvadratmeter sekantpælevægge skete med tre af Aarsleffs egne sekantboremaskiner. Omkring 1.000 tunneldækelementer
blev præfabrikeret på Aarsleffs egen fabrik i Polen og fragtet til Danmark.

– Det har krævet et omfattende logistikarbejde og grundig planlægning at etablere de to tunneller, fortæller Carsten Lund, der er afdelingsdirektør i Per Aarsleff, og fortsætter:

– Den ene tunnel er udført under trange forhold i en smal tange mellem Holbækmotorvejen og et boligkvarter. Den anden tunnel gik gennem et stærkt forurenet område, hvor Valby Gasværk sprang i luften i 1964, så her skulle vi håndtere en stor mængde forurenet jord. Trods de mange udfordringer kom vi i mål til tiden.
Vi havde lovet Banedanmark ved kontraktindgåelsen den 5. januar 2014, at de kunne starte på skinnearbejdet gennem tunnellerne den 2. februar 2017, og det kunne
de. Hovedparten af arbejdet blev udført i egenproduktion med Aarsleff-ejet udstyr og grej. Alle installationsarbejder er udført af Wicotec Kirkebjerg A/S, som også er en del af Aarsleff-koncernen.

– Det er første gang, vi har udført så stort et projekt i egenproduktion, men det er gået over al forventning. Vi formåede at skabe en nærmest industrilignende proces med konstant fremdrift, og vores folk har ydet en fantastisk indsats, siger Carsten Lund.
Per Aarsleff arbejder lige nu på entreprisen TP73, hvor der skal etableres en niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. I den forbindelse skal der blandt andet etableres en bro, der fører sporene mod Roskilde over den nye bane samt over Vigerslev Allé.

Fakta:

Aarsleff er en dansk entreprenørkoncern med speciale i at udtænke, planlægge og gennemføre store projekter inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi med
videre – fra projektering til aflevering. Aarsleff lægger stor vægt på at kombinere koncernens mange entreprenørdiscipliner i totalleverancer. Aarsleff omsætter for 10,4
milliarder kroner – heraf er 27% hentet i udlandet. Koncernen er arbejdsplads for 5.900 engagerende medarbejdere, der fordeler sig på det danske moderselskab og på datterselskaberne i ind- og udland.

www.aarsleff.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11