23948sdkhjf

Projektering i 3D giver et fantastisk overblik

Atkins har spillet en stor rolle i etableringen af den nye højhastighedsbane, som hovedrådgiver for et joint venture på den og har været dybt engageret med jernbanetekniske rådgivning, ændringer i den omkringliggende infrastruktur m.m.

Siden 2011 har Atkins rådgivet Banedanmark under Alignment Railway Technology-kontrakten i samarbejde med Vössing, EKJ og Sweco. Kontrakten omhandler optimering af linjeføringen, udbudsmateriale, systemspecifikation for kørestrømanlæg, støttevægge, faunapassager, rammebetingelser for veje og broer samt RAMS (Reliability, Availability, Maintainability and Safety). Atkins har gennem hele forløbet
arbejdet i et integreret team med de øvrige rådgivere, entreprenørvirksomheder og Banedanmark på Banedanmarks kontor i Brøndby.

– Det har været helt unikt, at vi alle har kunnet sidde tæt sammen. Det har givet nogle smidige arbejds og beslutningsprocesser, sideløbende udvikling, og det har været
muligt at reagere hurtigt, hvis der opstod problemer, siger direktør hos Atkins, Johan Stranddorf. Herudover har Atkins stået bag projektering af broer og andre konstruktioner på den 18,3 km lange strækning fra Ishøj til Køge. Dette arbejde blev udført under totalentreprisen Tender Package 40 for joint venture-selskabet mellem M.J. Eriksson A/S og Züblin A/S. Atkins designede 20 broer, 9 faunapassager, vægge,
veje og stier. Atkins har desuden haft projekteringsledelsen samt koordinering af det tværfaglige samarbejde mellem områderne: konstruktion, vej, afvanding, geoteknik
og bane. Al projekteringsarbejdet i projektet er udført i 3D med tilhørende beregninger. Det har været et krav fra Banedanmark. Til det siger Johan Stranddorf:

– I et så omfattende og kompliceret projekt som dette har det fantastisk stor værdi at projektere i 3 dimensioner. Det har været et stort arbejde, men absolut også en stor
succes. Det har for det første givet langt bedre muligheder for at opdage udfordringer på forhånd, hvilket giver store besparelser. Dernæst er det med 3D-tegningerne
muligt at se, præcist hvor kabler, ledninger og afvandingskanaler befinder sig under jorden, inden man graver næste gang. Entreprenørerne har også skullet levere opdaterede 3D-modeller tilbage, så vi kan fremover være sikre på, at tingene befinder sig nøjagtigt der, hvor tegningerne viser, de skal være.

Fakta:

Atkins Danmark A/S Atkins Danmark A/S er en del af Atkins, som er en af verdens største infrastrukturrådgivere. Den 3. juli 2017 blev Atkins del af SNC-Lavalin-koncernen og voksede dermed til over 50.000 medarbejdere på verdensplan. Lokalt beskæftiger Atkins 450 specialister, rådgivere og projektledere. Omkring 75 medarbejdere har i gennemsnit været beskæftiget med højhastighedsbanen siden 2010.
I Danmark arbejder Atkins primært inden for jernbane, veje, broer og konstruktioner, trafik- og byudvikling, miljø, GIS og it, energi, risk management, bygherrerådgivning og projektledelse.

www.atkins.dk og www.atkinsglobal.com

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093