23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lobbyisten, der hellere ville spille Beethoven

En bristet drøm om at blive klassisk pianist banede vejen for, at Henrik Friis i dag er blevet talknuser og lobbyist som branchedirektør for Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri. Musikken er dog langt fra lagt på hylden

Da Henrik Friis blev student fra N. Zahle Gymnasieskole i København i 1985, var det ikke motorveje, jernbaner og inflationsrater, han drømte om. Nej, ambitionen var at leve af at spille Beethoven, Mozart og Schubert som klassisk pianist.

- Jeg søgte ind på musikkonservatoriet på den klassiske linje for at tage en solistuddannelse som pianist, men jeg kom ikke ind, og det blev jeg meget skuffet over. Jeg blev faktisk så skuffet, at jeg tænkte, at så kan det også være lige meget, fortæller Henrik Friis, som nu er 51 år.

I Dansk Byggeri er man sikkert glad for konservatoriets beslutning i 1985. For det blev udslagsgivende for, at Henrik Friis i stedet endte som cand.polit. fra Københavns Universitet, og nu har været branchedirektør for Danske Anlægsentreprenører siden 1. september i år. Blandt andet efter flere år med konsulent- og chefstillinger i Håndværksrådet, Dansk Industri, Arriva og Kommunernes Landsforening.

Økonomi ved et tilfælde
Da drømmen om konservatoriet brast søgte Henrik Friis nemlig ind på Københavns Universitet. Økonomistudiet var dog kun 2. prioritet, mens musikvidenskab lå øverst på listen sammen med en plan om at tage revanche og søge ind på konservatoriet igen de efterfølgende år. Sådan gik det dog ikke. Karaktergennemsnittet var ikke højt nok til musikvidenskab, og Henrik Friis begyndte på økonomi.

- Godt nok var jeg matematisk student, men jeg vidste ikke særlig meget om polit-studiet, men tænkte dengang, at man kunne bruge økonomer til næsten hvad som helst. Men jeg gætter på, at de færreste i min gymnasieklasse havde regnet med, at min karriere skulle tage den her retning, hvis de var blevet spurgt, fortæller han.

Henrik Friis blev dog glad for studiet. Han fik studiekammerater, bestod sine eksaminer og fik studiejob i Kommunernes Landsforening.

- Jeg var blevet anbefalet at søge ind på konservatoriet igen, men man skal igennem et meget lille nåleøje for at blive optaget, og det kræver mange ressourcer og tid, og så droppede jeg lidt tanken, fortæller Henrik Friis.

Glæden ved musik
Selvom den professionelle ambition er lagt på hylden, fylder musik stadigvæk en del i hans liv.

- Jeg har stadig musikken og dyrker den og elsker den. Den glæde mister du ikke, selvom du ikke bliver professionel. Jeg vil altid have musikken som mere end en hobby, det er en livsglæde for mig. Og så snart jeg har en ledig time, spiller jeg, Jeg kan ganske enkelt ikke undvære det, siger branchedirektøren.

Han spiller blandt andet på et af sine to flygler hjemme på "musikværelset", som han kalder det. Han har holdt koncerter og spiller med familien, der omfatter en violinist, cellist og hans bror, der arbejder som organist.

Henrik Friis mener heller ikke, der nødvendigvis er så langt mellem hans nuværende arbejde og rollen bag klaveret.

- Den kreativitet du bruger i musikken, og den ihærdighed, du er nødt til at have, hvis du skal opføre et stort værk. Det er den samme passion, du kan bruge til at skabe resultater i politik og økonomi. Så for mig er der ikke nødvendigvis så stor afstand mellem de to ting. Og meget musik handler jo om kommunikation. Det er måske den reneste form for kommunikation, og det, jeg laver nu, handler også meget om kommunikation.

Savner 2040-plan
Når Henrik Friis bliver spurgt til, hvad han ser som de vigtigste fokusområder som branchedirektør for anlægsentreprenørerne, er budskabet enslydende med forgængerens, forhenværende branchedirektør Niels Nielsen.

- Grundlæggende har vi god infrastruktur i Danmark, men vi mangler en langsigtet plan mod 2040, der giver forudsigelighed. Vi skal have en masse projekter på vejområdet, og så skal vi have jernbaneområdet til at fungere bedre, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04