23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeaktører vinder endnu en svømmehal

Denne gang er der tale om Vestamager Svømmehal, og totalentreprisen her har en værdi omkring de 115 mio. kroner
Prækvalificerede
- Gråkjær
- C.C. Contractor
- G.V.L Entreprise (vinder)
- Raunstrup

I foråret kunne de glæde sig over at have hevet Frederikssund Svømmehal i hus, og nu er de også udpeget som vindere af totalentrepriseudbuddet af Vestamager Svømmehal.

Der er tale om G.V.L. Entreprise, GPP Arkitekter, Moe og Aqua-teknik, der denne gang også har fået hjælp fra Erik Nord Arkitekter.

Standstill-perioden er endnu ikke udløbet, men planen er kontraktunderskrivning på tirsdag, fortæller tilbudsansvarlig hos G.V.L. Entreprise, Rasmus Bertelsen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han oplyser kontraktsummen til "lige omkring de 115 mio. kroner".

- Den her opgave betyder lidt ekstra for os, fordi vi på et tidligt tidspunkt kunne se, at bygherre gik op i kvalitet. Vi har satset den vej, og der har bygherre tilsmilet os, siger han og oplyser i samme ombæring, at teamet ikke har afgivet det billigste tilbud.

Sender flere roser af sted
Som Licitationen - Byggeriets Dagblad tidligere har beskrevet har tildelingskriteriet været det økonomisk mest fordelagtige bud, hvor pris tæller 30 procent, driftsomkostninger 20 procent, kvalitet og byggeteknik 20 procent samt arkitektur og funktionalitet 30 procent.

Ramus Bertelsen roser GPP Arkitekter for at have et godt greb om idræts- og sportsfaciliteter og påpeger, at virksomhederne i 2017 har vundet stort set alt det, de har budt på sammen.

- Det har vist sig at være en god konstellation, fortsætter han.

Roser sender han også af sted til Moe, som har skullet komme op med gode løsninger på bygherres efterspørgsel efter grønne løsninger.

- Den grønne profil er tydelig. Energioptimering og driftsbudget har der været vægt på, fortæller Rasmus Bertelsen.

Han oplyser samtidigt, at det har handlet om at skabe "en smuk men simpel svømmehal med alle funktioner i ét niveau".

- Det er en meget brugervenlig svømmehal, fortsætter han.

Byggeriet går i gang i 2018
Når det gælder svømmehallen, så kommer den til at indeholde diverse svømmebaner, varmtvandsbassin, et børne- og morskabsbassin foruden omklædningsfaciliteter, personalefaciliteter, ankomstområde samt café.

Projekteringsperioden går i gang umiddelbart efter kontraktunderskrivningen, og planen er, at selve byggeriet går i gang i juli 2018, fortæller Rasmus Bertelsen.

Tårnby Kommune ejer svømmehallen, der opføres ved Ugandavej i området op til Vestamager Idrætsanlæg, og kommunen kommer også til at stå for at drive den.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047