Flere eksperter kaldes til for at redde synkende Limfjordstunnel

I foråret meldte Vejdirektoratet ud, at et internationalt hold af eksperter ville blive tilkaldt for at finde løsninger, der kan sikre Limfjordstunnelen, som fylder 50 år i 2019, en længere levetid.

Efter planen skulle det første møde i den internationale ekspertgruppe være holdt senest i september, men det arbejde er nu udskudt.

Det skyldes, at Vejdirektoratet skal bruge længere tid på at kortlægge årsagerne til de sætningsskader, der har skåret en del af tunnelens forventede levetid på 100 år.

- Vi har nedsat en geoteknisk gruppe, så vi kan få kortlagt de præcise årsager til sætningsskaderne. Det skal være på plads, inden vi begynder at kigge på mulige løsninger, siger Niels Højgaard Pedersen, der er afdelingsleder for Bygværksafdelingen i Vejdirektoratet.

Afrapportering i 2018
I den geotekniske gruppe sidder Vejdirektoratets egne geologer og tre eksterne konsulenter. De eksterne aktører er henholdsvis en selvstændig rådgiver, en medarbejder fra rådgivningsvirksomheden Cowi og en medarbejder fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Geo, der primært beskæftiger sig med jord- og havbundsundersøgelser.

Netop Geo har desuden vundet et udbud på supplerende geotekniske undersøgelser. Et arbejde der ligger i forlængelse af Vejdirektoratets såkaldte geotekniske gruppe.

Kortlægningen af årsagerne bør være færdig i første del af 2018, vurderer Niels Højgaard Pedersen. Og i andet kvartal forventer han, at den internationale ekspertgruppe bliver sat i arbejde.

Selvom der nu er indlagt en ekstra fase, hvor en mere dybdegående analyse af årsagerne til sætningsskaderne skal findes, mener Vejdirektoratet stadig, at den samlede tidsplan for forløbet holder.

Sprækker i betonet
- Vi forventer at være færdige ultimo 2018 eller primo 2019 med konkrete løsningsforslag, så tidshorisonten er den samme, siger Niels Højgaard Pedersen.

Limfjordstunnelen åbnede i 1969, men gennem årene er det blevet klart, at sætningsskader og sprækker har et omfang, der gør, at den kan være uegnet til brug efter 2050.

Det fremgår blandt andet i den seneste statusrapport for statens bygge- og anlægsprojekter. Heri oplyses det også, at den nuværende drift og vedligehold koster under én mio. kroner om året, men dette beløb ventes at skulle forøges betragteligt i fremtiden.