Hofor: Tunneler er ikke nok til skybrud

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, og Københavns Kommune skal skybruds- og klimasikre København med en investering på 11 mia. kroner i løbet af de kommende 20 år.

En sidegevinst er, at man opnår en grønnere by.

En del af investeringerne skal anvendes på et nyt tunnelsystem, hvor skybrudsvandet kan ledes til havnen og opmagasineringspladser, hvor vandet kan gemmes til der igen er plads i kloaksystemet.

Det siger projektchef Carsten Cronqvist fra Hofor.

- Vi etablerer et skybrudssystem af tunneler med stor kapacitet. Men den type af skybrudssikring kan aldrig stå alene. Det er besværligt, og i tæt by er der mangel på plads til skakte. Desuden er det dyrt, op mod to mia. kroner, og kan måske tidligst være færdigt om 10 år, siger Carsten Cronqvist, der i sit oplæg ved Dansk Betondag i sidste måned tog udgangspunkt i skybruddet 2. juni 2011, en våd hændelse, som kostede syv mia. kroner og som han ironisk kalder "en stor dag for ingeniører".

- Oversvømmelsen var for os som ingeniører også en overraskelse. Det var jo noget, der kun burde kunne ske hver 100. år. Måske slet ikke i vores levetid. Men nu sker det oftere og oftere. Senest igen i september i år over Østerbro, siger han.

Skybrudsplan
Hofor er nu i gang med at lave et stort tunnelsystem til 1,6 mia. kroner, og hvor planen er, at 40 kubikmeter vand i sekundet skal kunne løbe ud under København.

- Men vi forventer, at det tager 10 år at etablere. Vi er godt i gang, men det er relativt nyt for os at bore. Vi har afsluttet de første tunneler og har også allerede betalt dyre lærepenge; at bore i 20 meters dybde kræver eksperter, siger han.

Carsten Cronqvist understreger imidlertid, at løsningerne ikke kun er beton og tunneler. Det er også at skabe et grønnere København, og flere andre af landets store byer bør følge trop.

Den holdning står han ikke alene med.

Hans Olsen, adm. direktør hos Aco Nordic A/S, der arbejder med regnvandshåndtering, er ikke i tvivl om, at vi i de kommende år kommer til at se en ændring i mange danske byer, hvor man vil opleve, at afvandingsløsninger bliver integreret i torve og veje, som en helt naturlig del af byrummets arkitektoniske udtryk.

I et tidligere interview med Licitationen - Byggeriets Dagblad fortalte han, at den store fokus på overfladeløsninger - frem for dyre tunnelløsninger - blandt andet skyldes, at kommunerne skal leve op til krav om, at 30 procent af vandet i de kommende år skal fjernes fra de bestående kloakker:

- Samtidig er der stigende krav til at håndtere regnvandet lokalt, da det ofte er billigere end en centralt styret løsning. Erfaringen i min virksomhed er, at man i byerne typisk ønsker, at regnvandet skal håndteres i overfladen: Udover at man ikke belaster det bestående kloaknet, undgår man en dyr og besværlig nedgravning af kloakrør langt under gadeplan.

Eller som Carsten Cronqvist fra Hofor udtrykker det:

- Vandet skal kunne løbe væk, når det kommer.